Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Page 2 of 6

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne, oversat fra grønlandsk af forfatteren selv, 184 sider, milik publishing.

Niviaq korneliussen HOMO sapienneTilværelsens ubærlige tyngde

24-årige Niviaq Korneliussen er et godt bud på en markant ny stemme i grønlandsk litteratur med et kritisk blik på det grønlandske samfund og det grønlandske folk.

Samfundskritisk debutant

I debutromanen HOMO sapienne blander hun det litterære og poetiske med det mundtlige, emails, sms-korrespondancer og hashtags.

Regnbuelitteratur

Vi følger fem unge, der hver fortæller deres historie flettet ind mellem hinanden. Fia, Inuk, Arnaq, Ivik og Sara. Tre homoseksuelle (m/k), en transseksuel og en biseksuel.

Druk og sex

Fokus er på rusen, weekendens fester, musikken, ung (homo)seksualitet, køn, tilfældige knald, psykiske ar fra barndomme med misbrug. Og som underlægning, hele den grønlandske identitet set i forhold til kolonimagten Danmark; al vreden og mindreværdet.

Køn og identitet

Det er meget ungt, meget upoleret, meget originalt, meget sansemættet. En pointe er, at kønnet er ligegyldigt. At forskellen er en kulturel konstruktion. At det er den indre forestilling, der betyder noget, ikke den ydre. Herunder ligger flere spring-ud-historier om at finde sin identitet og seksualitet.

Vinder af skrivekonkurrence

Niviaq Korneliussen var i 2013 blandt vinderne i en novellekonkurrence, der resulterede i antologien Ung i Grønland, ung i verden, hvor bl.a. forfatter Mette Moestrup var dommer.

Unødvendigt forord

Moestrup har skrevet et fint, men unødvendigt forord til romanen. Unødvendigt, fordi Korneliussen i HOMO sapienne i sig selv formår at markere sig som selvsikker, selvbevidst, stilsikker, nybrydende og gennemført. En forfatter at holde øje med.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Suzanne Brøgger: SZ

 – Et livs billeder 1944-2014

Suzanne Brøgger, SZ – Et livs billeder 1944-2014, 192 sider, Gyldendal.

Et liv levet

sz_livs_billeder_1944-2014-suzanne_brogger
Kun halvanden måned efter, at den store – og første – biografi om Suzanne Brøgger, Krukke, udkom, kommer nu Brøggers eget supplement i anledningen af hendes 70-års fødselsdag 18. november; på bestilling fra Gyldendal.

Ny billedkultur

Med Brøggers egne ord et forsøg på at overføre sit skriftlige arbejde til en ny billedkultur, der er ved at afløse skriftkulturen i den form, vi kender den.

Ægteskab og datter

Hvor Louise Zeuthen, som Brøgger selv udvalgte til at skrive sin biografi, kun fik lov at skrive om de første 40 år af Brøggers liv og dermed ikke ægteskab og datter, bidrager Brøgger her selv med den del af historien.

Læs også anmeldelsen af Louise Zeuthens Krukke (2014) her

Farverig og intellektuel

Resultatet er et slags blik på verden og sig selv gennem 70 år. En kompleks og farverig historie pakket med intellektuelle referencer, præcis som vi kender hende.

I Krukke har Zeuthen stået for det store tolknings- og forklaringsarbejde, men SZ – Et livs billeder er som resten af forfatterskabet sammensat, indforstået og indimellem på kanten af det utilnærmelige.

Roland Barthes og strukturalismen

Titlen SZ er hentet fra Roland Barthes essay S/Z, hvor han foretager en metodisk strukturalistisk analyse af Balzac-novellen Sarrasine, ligesom Brøgger med tekstfragmenter og billeder laver fortolkende nedslag i sit fascinerende boheme-liv.

Hvor Krukkes centrale fokus lå på forholdet til elskeren Philippe Baude, indgår det slet ikke i SZ, der derimod har større fokus på det modne, det private og det intellektuelle og mindre på det seksuelle.

Spektakulær scrapbog

Læs den som en interessant scrapbog over et spektakulært liv og et fint supplement til Krukke, der letter lidt på sløret i forhold til de spørgsmål, som biografien efterlod.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Hans Otto Jørgensen: Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi

Hans Otto Jørgensen: Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi, noveller, 194 sider, Gladiator.

Fragmenter

Hans otto jørgensen - hids jer lidt ned

Hans Otto Jørgensen kan sit kram. Ingen tvivl om det. Han skriver originalt og usentimentalt, rytmisk og litterært, men i sin seneste samling af ‘fiktionsstykker’, formår han ikke at engagere sin læser.

Trods eminente sætninger som ”At en bug kan være så opsuget”. Trods en vekslen i form og udtryk, som han tidligere har orkestreret dygtigt. Trods en titel med hele ti ord.

Uvedkommende

Stoffet er potent nok. Ideerne opfindsomme. Alligevel får HOJ på en måde trukket al drama og intensitet ud af historierne med en form for passivt sprog, der nok er lyrisk og velskrevet, men som taber læseren i en sparsom karaktertegning og fragmentarisk handling. Det bliver simpelthen uvedkommende.

HOJ, tidligere rektor for Forfatterskolen, er en af landets mest produktive forfattere med udgivelser næsten hvert eneste år siden debuten i 1987 og mange gange flere – helt op til fem – udgivelser på samme år. I genrerne roman, noveller, digte og børnebøger.

Læs også anmeldelse af Hans Otto Jørgensen: The Factory (2009)

Nu på eget forlag

Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi er HOJs første udgivelse på Forlaget Gladiator, som han sidste år var med til at stifte. Novellesamlingen markerer dermed også et farvel til landets største forlag, Gyldendal.

Hans Otto Jørgensen er altid en læsning værd, men Hids jer lidt ned derhenne… mangler en indre sammenhæng, hvilket går ud over læseoplevelsen.

[Anmeldelsen bringes også i Fyens Stiftstidende]

Christel Wiinblad: De elskende – Et sammenstød

Christel Wiinblad: De elskende – Et sammenstød, 200 sider, Gyldendal

Poetisk vildfarelse

Christel Wiinblad - De Elskende“Kærligheden, det var nærmest helt ufatteligt, det var nærmest endelig helt uvirkeligt, det var smukkere end alt, og det tændte hende helt vildt”.

Som i Christel Wiinblads tidligere værker mimer sproget i De elskende sin hovedperson og laver i sig selv en nøjagtig karakteristik:

Ensporet, banal, romantisk, søgende, intens, forvirret, svimmel, retningsløs og selvdestruktiv. En skrøbelig person ude af balance.

Flettede ord

Hendes sætninger gentager i et fransk fletværk, hele tiden med små forskydninger, de samme semioverflødige ord: helt, allerede, nærmest, endelig, alt, virkelig, pludselig, vildt, aldrig, igen.

Og skaber en unik mundtlig stil, der bygger sine egne sproglige præmisser op.

Litterær tendens

Det projekt har ligheder med Niels Franks “Nellies bog” og Christina Hagens “Boyfrind”, mens kærlighedsdramaets sadistiske og ydmygende karakter minder om Josefine Klougarts “Hallerne”.

Romantrilogi om misbrug

Wiinblads nye roman er den tredje i en serie, der sætter kærlighedens deformiteter under lup og følger en ung kvinde, der som barn blev misbrugt af sin far (Prolog) og senere som voksen i et parforhold hverken får plads til at bearbejde det traume eller udtrykke sin sorg over lillesøsterens selvmord (Ingen åbner).

Stillestående

Vi følger samme kvinde i mødet med endnu en mand og en øjeblikkelig, lidenskabelig og destruktiv forelskelse. Men fortællingen farer vild og løber i ring, præcis som hovedpersonen gør det. Det samme sker igen og igen med kun små variationer og en langsom udvikling i det voldelige kærlighedsforhold.

Er det meningen? Ja, formentlig. Er det godt? Eller bliver gentagelserne kedelige? Begge dele, faktisk.

Sprog vs. plot

Det ER godt udtænkt og godt udført med en sproglig mestring, der næsten ikke kender sin lige i dansk litteratur, men samtidig bliver anden halvdel af bogens midte for lang og ensformig til at holde læserens opmærksomhed på et i forvejen sprogligt avanceret plan, hvor ordene former uvante sætninger.

De elskende er poesi i særklasse, men lidt mere udvikling i plottet eller lidt færre ord havde styrket fortællingen.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Andrea Molesini: Villa Spada

Andrea Molesini: Villa Spada, på dansk ved Marie Andersen, 272 sider, Gyldendal

andrea_molesini - villa_spadaItaliensk familiedrama under 1. Verdenskrig

Den store krig. Belejring og plyndringer, voldtægter og sult. Henrettelser, lokal modstandsbevægelse og spionage.

Men også den unge fortæller Paolos forelskelse i den lidt ældre Giulia og hans seksuelle modning.

Baseret på forfatteres egen familiehistorie

Der er masser af drama i Andrea Molesinis debutroman Villa Spada, der allerede har gået sin sejrsgang i både hjemlandet Italien og store dele af Europa med en række priser. Molesini, som også er oversætter, digter, børnebogsforfatter og underviser i litteraturvidenskab, har ladet sig inspireret til romanen af en notesbog skrevet af hans grandtante Maria Spada.

Familiehistorien med sine større og mindre dramaer danner baggrundstæppe for de langt mere voldsomme begivenheder, som landsbyen Refrontolo udsættes for gennem de sidste år af Første Verdenskrig.

Stærke kvinder

Historien om adelsfamilien Spada og deres belejrede gods, mens krigen raserer omgivelserne, er dog fiktion baseret på fakta, og de subtile karakterskildringer af Spada-familiens stærke damer – den kloge bedstemor Nancy og den ensomme men handlekraftige tante Maria – leder næsten tankerne hen på Isabel Allendes Åndernes Hus.

Overfladisk hovedperson

Men på trods af disse gennemførte personer forbliver 17-årige Paolo en glat karakter, der er svær at indleve sig i. Man undrer sig flere gange over markante begivenheder, han kommer ud for, uden at de får den store betydning for hans udvikling.

Villa Spada er interessant læsning med dramatisk handling og historisk relevans, men mangler den sidste dybde i opbygningen af de primære personer, for at man lader sig rive helt med.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår, oversat fra japansk af Mette Holm, 302 sider, Klim.

Middelmådig Murakami

 Haruki Murakami - Den farveløse Tsukuru Tazakis...”Vi håber, at bogen rammer danske læsere med samme kraft, som en ny Beatles-skive i tresserne”, skriver forlaget Klim i følgebrevet til Haruki Murakamis nye bog på dansk, Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår.

Henvisningen er til romanens modtagelse i USA, hvor rockmusiker og forfatter Patti Smith sammenligner ”Murakami-effekten” med tidligere generationers ”Beatles-frenzy”.

Retningsløs roman

Og med Murakamis høje popularitet herhjemme, er det da også fuldt ud sandsynligt. Men for mig er den storsælgende japaners seneste roman ikke overbevisende.

Vist er plottet forholdsvis interessant og komponeret med stigende spændingskurve, og vist er der tænksomme digressioner, der fodrer læseren med filosofiske betragtninger om livet og verden.

Alligevel er det samlede billede en retningsløs roman, der gør meget ud af at lægge op til et stort mysterium, kun for at lade løsningen være en banal løgn; og en nem, men uforløst, måde at få plottet til at gå op på.

Efter den eksperimentelle IQ84-serie, lægger romanen her sig mere op ad de elskede ”Norwegian Wood” og ”Kafka på stranden”.

Farveløs fortælling

Men selv om det ligefremme sprog for mange trofaste Murakamilæsere er en kvalitet, savner jeg både rytme og poesi i sproget og større troværdighed i karakterskildringen. Murakamis farveløse fortælling forbliver farveløs og overfladisk.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Louise Zeuthen: Krukke – en biografi om Suzanne Brøgger

Louise Zeuthen: ”Krukke – en biografi om Suzanne Brøgger”, 456 sider, Gyldendal. 

Louise Zeuthen, krukke_en_biografi_om_suzanne_broggerSlave af erotikken

Allerede første gang Louise Zeuthen besøger Suzanne Brøgger, efter at denne har bedt hende om at skrive sin biografi, begynder bogen at tage form.

I Brøggers hjem i landsbyen Løve præsenteres Zeuthen for den enorme mængde af breve, dagbøger og avisudklip, som Brøgger kalder for sit forfatterskabs dna, og Zeuthen beslutter, at lade dette store skriftlige brøggerske bagkatalog være grundlaget for biografien i stedet for fx bagudskuende interviews.

Intens fortælling

Det viser sig at blive en klog beslutning, der netop skaber en intens fortælling om Suzanne Brøgger, hvor læseren gennem en tekst båret af citater kommer helt tæt på den usædvanlige person og det spektakulære materiale, som Suzanne Brøgger og hendes liv udgør.

Fra barndommen i en splittet familie med en psykisk syg mor og en stedfar, der var diplomat i bl.a. Bangkok, til forfatterskabet tager form med debuten ”Fri os fra Kærligheden”, der udkommer i 1973.

Derimellem den langvarige erotiske brevveksling med den 15 år ældre Philippe Baude, som hun møder som 16-årig i Bangkok og indleder et forhold til.

Erotik pr. luftpost

Især gennemgangen af det 24 år lange erotiske forhold pr. luftpost med denne franske diplomat, der er gift, far til tre og fortaler for den frie kærlighed, afdækker det erotiske men også skriften – der nærmest er forholdets form – som helt grundlæggende for Brøggers identitetsdannelse og senere skabelsen af myten Suzanne Brøgger.

Baude er en dominerende faktor, ikke bare i den unge Brøggers kærlighedsliv, men også i forhold til tanker om litteratur, filosofi og eksistentielle overvejelser.

Velskrevet og litterær biografi

Hun bliver en slags elev, som han former i sit nydelsesfikserede billede, indtil hun begynder at afvise hans holdningers gyldighed; men det er først langt senere, da hun har skrevet ”JA”, som er hendes syvende bog.

Louise Zeuthen har med ”Krukke” formået at skabe en ambitiøs, velskrevet og litterær biografi, hvor en intelligent udvælgelse og sammensætning af stoffet præsenterer de afgørende temaer i første halvdel af Brøggers liv; moren, elskeren, frigørelsesprojektet, myten og skriften, især.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Efterårslæsning

Bøger med efterårsstemning

– en læseliste

EfterårslæsningEfteråret er kommet. Ikke med pludselig kulde, insisterende regn og blæst, men med kølige morgener og tåge, der bliver til lune dage, som alligevel mangler sommerens intensitet. I stedet et klart, blødt lys. Træernes langsomme farveskift.

Her kommer en liste med bøger, der emmer af vindomsuste sletter, piskende regn og grene, der slår mod ruder, men også af klare dage, hvor lyset ligesom resignerer, og sommerens hektik afløses af en afventende ro, mens naturen forbereder sig på vinteren.

Indtages med fordel under et tæppe i sofaen med en kop te inden for rækkevidde.

Efterårslæsning:

Per Petterson: Ud og stjæle heste (2004)
Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret (2010)
David Vann: Fortælling om et selvmord (2008 / dansk udgave 2012)
Emily Brontë: Stormfulde Højder (1847/ dansk udgave 1919)

 

Per Petterson: Ud og stjæle heste

Per Petterson - Ud og stjæle heste”Tidlig november. Klokken er ni. Musvitterne smælder mod vinduet. Nogle gange flyver de svimle af sted efter sammenstødet, andre gange falder de og bliver liggende i den nyfaldne sne og basker før de kommer på vingerne igen. Jeg ved ikke hvad jeg har som de vil have. Jeg ser ud ad vinduet mod skoven. Der er et rødt lys over træerne mod søen. Det begynder at blæse. Jeg ser vindens form i vandet.”

Sådan indledes Per Pettersons smukke roman Ud og stjæle heste, hvor 67-årige Trond er flyttet ud på landet i et lille hus ved elvens udmunding i en sø. Sammen med sin hund går han ture rundt om søen tidligt om morgenen, før det er blevet lyst. De sidder sammen ved den varme brændeovn, og Trond tænker tilbage på den sommer, da han var 15 og boede sammen med sin far i en sæterhytte, og vennen Jon lokkede ham med ud og stjæle heste.

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret

Lydia-Davis---Kakerlakker-om-efteraret”En ny efterårsstilhed om aftenen. Vinduerne i kvarteret er lukkede. Fra ruderne strømmer en kølighed ind i værelset. Bag en skabsdør sidder de på hug i en lang æske og spiser spaghetti. Dødens stilhed. Når den lille skabning ikke bevæger sig bort fra den sænkede hånd.” (fra titelnovellen)

Novellerne, hvoraf nogle kun er få linjer lange, er originale, finurlige, sjove, bizarre, sørgelige og eksperimenterende i form og indhold, men med en nerve og et nærvær i sproget og en indføling i historiernes karakterer, så man straks forholder sig til dem og tit føler sig forbundet med dem. I titelnovellen er stemningen efterårstilhed, hvidt efterårslys og fordærv.

Læs anmeldelse af Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret her

 

David Vann: Fortælling om et selvmord

David Vann Fortælling om et selvmord - omslag”Ude foran hytten stoppede Roy op og kiggede på vandet, der lå foran ham i en bleg hesteskoform, der synes at glide direkte over i himlen. Der var ingen linje til at adskille, ingen horisont. Det var umuligt at se præcis, hvor regnen og disen ramte – på nær helt inde ved vandkanten. Træerne på begge sider så ud, som om de hang i trevler. Han gik ned til vandet, trådte forsigtigt på de runde, våde sten og hørte regnen overalt, et jævnt lydtæppe, der slettede alt andet. Det var også den eneste lugt. Selv når det lugtede af skov eller hav, selv når Roy fik færten af, hvad han forestillede sig var bregner og nælder og råddent træ, virkede det kun til at være endnu en del af regnens lugt. Og det gik op for ham, at sådan her ville det være for det meste. De klare dage, de havde haft, var undtagelserne. Den her tætte regn og verdenen, der var hyllet ind i den, var det, de ville komme til at opleve. Sådan her ville deres hjem være.” (fra ”Sukkwann Island”)

David Vanns mesterlige og utrolige debut. Baseret på forfatterens personlige historie centreret omkring en dreng og hans forældres skilsmisse. Der er fem sammenflettede fortællinger i bogen, hvoraf den længste ”Sukkwann Island”, er bogens mesterstykke. Her hører vi om far og søns ophold på en isoleret og ubeboet ø i Alaska, der med et overraskende turning point vender op og ned på historien. Alaskas uforsonlige natur danner baggrund for de personlige dramaer og spejler menneskets grundlæggende ensomhed.

Læs anmeldelse af David Vann: Fortælling om et selvmord her

 

Emily Brontë: Stormfulde Højder

Brontë - Stormfulde højder”Det var tåget og koldt i går eftermiddags. Jeg havde egentlig mere lyst til at sidde foran ilden i mit studereværelse end til at vade gennem lyng og mudder til ”Wuthering Heights”. […] På dette øde højdedrag var jorden hård af frost, og blæsten fik mig til at ryste af kulde over hele kroppen. Da jeg ikke kunne få kæden løs, sprang jeg over ledet, løb op ad flisegangen, der var indrammet af nogle forpjuskede stikkelsbærbuske, og bankede på døren til det snurrede i mine knoer, og hundene hylede, uden at nogen lukkede op.”

Mr. Lockwood, den nye lejer på naboejendommen ”Thrushcross Grange”, ankommer til ”Wuthering Heights” for første gang, og hans beskrivelse af den ugæstfri, stormomsuste hede (the moor) rammer bogens dystre grundstemning. Både vejret og kærlighedsforholdet mellem Catherine og Heathcliff er mørkt og voldsomt, stormfuldt og uforsonligt. Den klassiske destruktive kærlighedshistorie over dem alle.

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen, 208 sider, People’s Press.

Når sårbarheden indhenter os

Maria Gerhardt aka Djuna BarnesHvor går grænsen mellem ægte litteratur og patetisk selvbiografi? Det kan være svært at definere, men hos Maria Gerhardt befinder vi os, trods et dybt og åbenlyst personligt materiale, solidt plantet på den litterære side.

Bogen indledes med Inger Christensen-citatet ”Jeg har forsøgt at fortælle om en verden, der ikke findes, for at den skulle findes.” Og således placeres fortællingen i det brede spektrum af autofiktion, hvor personer og situationer er faktuelle, men oplevelsen og gengivelsen er subjektiv og muligvis fiktiv.

DJ Djuna Barnes

Fortælleren er Maria Gerhardt, kendt under det litterære DJ-alias Djuna Barnes som en af Danmarks mest anerkendte DJ’s op igennem 00erne. Formen er krydsklip mellem de unge år som venstrefløjsaktivist på Nørrebro i København med en spirende karriere som DJ og nutiden, hvor fortælleren bor sammen med sin kæreste og lille søn, da hun rammes af brystkræft og gennemgår et voldsomt sygdomsforløb.

Kærlighedshistorie

Gennem begge spor løber kærlighedshistorien til Rosa, som et samlingspunkt i de unge, vilde år i den københavnske nat med musik, druk, stoffer og skiftende kærester i overflod, og som en evig forelskelse og smuk tilstedeværelse, der først kulminerer godt 15 år og en baby senere. Lige inden diagnosen sætter livet i undtagelsestilstand.

Indblik i Københavns hipstermiljø

Der er masser af drama i historien, men tonen holdes stabilt kølig og observerende, dog ikke uden smerte og aldrig uden sårbarhed. Bogen giver desuden et usentimentalt blik ind i Københavns kreative hipstermiljø og viser menneskeligheden bag succes og kendisser. ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” er fængslende og original, inderlig og dragende.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Javier Marías: Forelskelser

Javier Marías: Forelskelser, oversat af Iben Hasselbalch, roman, 368 sider, Gyldendal.

Kærlighedens blinde vinkler

Javier Marias - Forelskelser”…hvad der sker i romaner, er ligegyldigt eller bliver glemt, når man er færdig med dem. Det interessante er de muligheder og tanker, som de fremkalder i én og illustrerer med deres opdigtede problemstillinger, det står tilbage med større tydelighed end virkelige hændelser, man tænker mere over dem.”

Sådan siger en af hovedpersonerne i den spanske forfatter Javier Marías’ nye roman, Forelskelser, og giver her nøglen til en af bogens pointer; at historier sætter aftryk i os, selv de opdigtede, selv dem vi selv digter, og som senere viser sig at være forkerte.

Sandheden der forskydes

Det er netop sådan, at Forelskelser er bygget op: Af en række begivenheder, der holdes op, drejes rundt og analyseres fra alle potentielle vinkler, så billedet bliver til et prisme, mangefacetteret, og sandheden forskydes.

Handlingen involverer en håndfuld forelskelser i bred forstand: Den kvindelige fortællers betagelse af et forelsket udseende par, parrets lykkelige og vedvarende forelskelse, mandens bedste vens forelskelse i sin vens hustru, den kvindelige fortællers forelskelse i den samme mands bedste ven, og hustruens senere forelskelse i sin mands bedste ven.

Mordgåde

I kontrast til de omstændelige analyser benytter Marías sig også i nogen grad af krimiens virkemidler, så et mord og et overraskende aspekt af motivet bag forbrydelsen driver historien frem.

Filosofisk undersøgelse af forelskelsens natur

Marías, der betegnes som en af Spaniens største forfattere og kandidat til Nobelprisen i litteratur, mangler stadig at få sit gennembrud herhjemme, men med denne nuancerede og velfortalte filosofiske undersøgelse af forelskelsens natur ligger det forhåbentlig lige for.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

« Older posts Newer posts »

© 2018 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑