Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Category: Debut (page 1 of 2)

Sara Roepstorff: Min far er en tiger

Sara Roepstorff: Min far er en tiger, 154 sider, Gladiator

Autofiktiv sygdomsfortælling

Sara Roepstorff - min far er en tigerHos debutant Sara Roepstorff er vi i genren autofiktion; fortælleren hedder Sara og deler liv og historie med forfatteren.

I romanen følger vi fortælleren gennem den forfærdelige proces, hvor hendes far rammes af leukæmi og gennemgår et sygdomsforløb, der trækker hele familien tæt ind om sin kerne. Kernefamilien med de netop voksne døtre, Petra på 34 og tvillingerne Cille og Sara på 27.

Kærligt familieportræt

Historien er både gribende og velfortalt, men det er i portrættet af den kærlige og sympatiske familie, der spiser ostemadder og drikker te i en uendelighed, at bogen virkelig vinder sin læser.

Man får lyst til tage på besøg hos familien. Sidde og bladre i Politiken og følge med i udklækningen af havørneæg live på iPaden i den venlige stue med lyserøde pelargonier  i vindueskarmen. Gå med ud i haven, studere sommerfuglene, dufte til syrenerne. Tage på svampejagt i Gribskov.

Floraen og faunaen spiller en rolle, begge forældre er biologer. Det er koblingen til en ubekymret barndom, kontrasten.

Sygdommen

Der er fine beskrivelser af sprækkerne i den gamle, solide familieorden, efterhånden som sygdommen skrider frem. Det følelsesmæssige ambivalente i at Saras tvillingesøster er højgravid, da kræften rammer. De uvante situationer, hvor fortælleren er alene med sin far på hospitalet og pludselig skal opfinde en ny måde at være sammen på.

Men allermest den store kærlighed og omsorg, der flyder fra far til døtre og fra døtre til far, mellem forældrene og som en stærk sammenhæng mellem alle i familien. En fin familiehistorie.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Frøydis Sollid Simonsen: Hver morgen kryber jeg op fra havet

Frøydis Sollid Simonsen: Hver morgen kryber jeg op fra havet, 86 sider, Vild Maskine.

Overlegen debut

Hver morgen kryber jeg op fra havetDansk-norske Frøydis Sollid Simonsen er en usædvanlig stilsikker debutant, der allerede har taget de norske anmeldere med storm.

Kortprosa

Kortprosastykkerne i Hver morgen kryber jeg op fra havet er stramt komponerede og hænger så elegant sammen, at de er en drøm at læse.

I hvert stykke er der naturvidenskabelige beskrivelser, der serveres vedkommende og med overraskende autoritet og kobles til fortællerens personlige fortælling.

Zoom

På den måde er der på hver enkelt side i bogen en bevægelse fra det store univers til en enkelt kærlighedshistorie, fra det videnskabelige til det følelsesmæssige. Hør selv:

”Hvordan gik vores forfædre fra at leve uden cellekerne til at leve med. Hvordan gik de i symbiose med mitokondrierne. Hvordan krøb de op på land og klatrede i træerne. Hvordan gik jeg fra ikke at ville have et forhold til at ville have dig så meget, at du gik.”

Poetisk naturvidenskab

Hos Sollid Simonsen findes poesien i de naturvidenskabelige fagudtryk, som flettes vidende og ukunstlet ind i en dagligdags tone. I stedet for at mennesket og verden reduceres til noget biologisk, bliver det biologiske ophøjet og menneskeliggjort.

Og historien om en forelskelse og et spædt forhold, der slutter, fortælles elegant i få, sigende linjer.

En fysisk længsel

Man længes næsten fysisk efter at kunne forblive i Sollid Simonsens dissekerende univers, der fuldendes af smukke illustrationer på omslaget, tegnet af forfatteren selv.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Sigurd Hartkorn Plaetner: Noget om Vitus

Sigurd Hartkorn Plaetner: Noget om Vitus, 200 sider, Gyldendal

En kærlighedshistorie

Forside - Sigurd Hartkorn - Noget om VitusDer er noget underspillet over 26-årige Sigurd Hartkorn Plaetners debutroman Noget om Vitus.

Bagsideteksten, der indledes: ”Vitus spiser for mange frysepizzaer og ryger for mange smøger”. Sproget, der er kækt og cool og altid har en smart metafor oppe i ærmet. Omslaget, der viser det inderste af et hjerte og peger i retning af en romantisk komedie.

Titlen, der ikke afslører, at det i virkeligheden er ALT om Vitus, som vi får så gribende serveret i bogen. Alt det essentielle i hvert fald, som et ungt menneske på 22 kan handle om.

Ikke komedie

Noget om Vitus er nemlig ikke komedie, selvom sproget indimellem lægger en hip distance til sig selv. Det er en ægte rørende fortælling med indtil flere ulykkelige – men ikke banale – kærlighedshistorier.

Gravid kæreste

Handlingen udspiller sig over et års tid og skydes i gang, da Vitus’ kæreste fortæller ham, at hun er gravid og vil beholde barnet. Et barn, som Vitus ikke ønsker.

Ny forelskelse

Kort efter møder han den fantastiske Emma, som han straks forelsker sig i. Det bliver starten på noget fint og stort, der desværre ikke ender så lykkeligt, som man tager sig selv i at håbe.

Til gengæld sætter mødet med Emma gang i Vitus’ bearbejdelse af sin mors selvmord og ændrer ham på flere måder for altid.

Klumme- og novelleskribent

Sigurd Hartkorn Plaetner skriver både klummer i Politiken og noveller til dameblade, og Noget om Vitus er en effektiv blanding af det smarte velskrevne og det dybt rørende i et smukt drejet plot.

 

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Ina Munch Christensen: Nielsine

Ina Munch Christensen: Nielsine, 176 sider, Gyldendal

Neurotisk ungpigeroman

Forsidefoto - Nielsine
Det er en klassisk debutroman, som Ina Munch Christensen har begået: Vild og utæmmet, rå og lidt famlende. Men ellers er der nu intet som helst klassisk over Nielsine.

Psykisk kaos

En kaotisk roman, hvor vi kommer helt ind under huden på den unge pige Nielsine, der kæmper med forskellige former for angst, psykiske problemer og en splittet familie.

Hun har svært ved at gennemføre sin HF, fordi hun ikke magter at sige noget i timerne eller at planlægge sin tid og få opgaver skrevet til tiden.

Jagten på kærligheden

I stedet fylder hendes sociale liv, og vi er med på jagten efter en kæreste m/k. En at dele ensomheden med, en til at styrke hendes nerver. Samtidig påvirker det familiemæssige kaos Nielsines liv og gør hende mere end almindeligt usikker på sig selv.

Mundtlig stil

Vi følger Nielsine helt tæt, så tæt, at alle dialoger serveres som en direkte gengivelse af en virkelig dialog med alle de ”fuuuck” og ”øh nejm”, ”HAR HAR” og ”ing?”, som nogle af os formentlig bruger i en almindelig samtale.

Det skaber selvfølgelig sin egen originale, mundtlige stil, men virker faktisk mere kunstigt og bremsende for indlevelsen.

Realitypræg

Nielsine er et spændende bekendtskab, men kommer ikke helt ud over et realitypræg og en retningsløshed, der hæmmer den litterære oplevelse.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

 

Kamilla Hega Holst: På træk

Kamilla Hega Holst: På træk, 294 sider, Samleren.

Kamilla HegIntens nedtursroman leger med fiktionens grænser

Jeg kan simpelthen ikke få Kamilla Hega Holsts På træk ud af kroppen igen efter endt læsning. Det er en bog, der brænder sit aftryk ind i læseren. Den bliver ligesom siddende, som om jeg nu deler afgørende erfaringer med hovedpersonen Kaya.

Kaya, som har mand og først ét barn, så et mere, da det begynder at gå galt i forholdet. Manden forlader hende, og det accelererer den nedtur, som Kaya allerede selv har indledt.

Grænseoverskridende

Hun overskrider hele tiden grænser, både sine egne, andres og de gældende samfundsnormer. Sine to børn efterlader hun hos deres far og nye kæreste og tager til Thailand på ubestemt tid for at bo hos sin velhavende morfar, som gerne vil have hende til at skrive sin historie.

Selv om der er eksempler på fremgang undervejs, ender opholdet med at efterlade Kaya uigenkaldeligt mærket.

Hvor meget er fiktion?

At der er flere sammenfald mellem Kayas og forfatterens liv, gør kun bogen endnu mere intens og uhyggelig. Især i karakteristikken af Kayas manglende evne til at ’tage sig sammen’. Hvordan hun lader sig styre af følelser og drifter, hvilket får store konsekvenser for hendes familieliv.

Ætsende sprog

Kamilla Hega Holsts sprog er ætsende klart, kondenseret og (selv)udleverende. Holst har to børnebøger og to romaner bag sig, som behandler temaer som død, sorg, kærlighed, begær og dominans.

Hun fik i 2012 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat netop for sin intense skrivestil, der nedbryder grænserne mellem fiktion og virkelighed. Det bliver også en varm anbefaling herfra.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

 

Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule

Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 240 sider, Rosinante.

Personlig debut beskriver Frankrigs underklasse indefra

Edouard Louis - Færdig med Eddy BellegueuleHan er i Frankrig blevet udråbt til et litterært mirakel. Édouard Louis, der debuterer med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule, hvilket også er forfatterens rigtige navn.

Landsbyliv

Bogen handler om den feminine Eddy, der vokser op i en lille nordfransk landsby, hvor de traditionelle kønsroller opretholdes med hård hånd af både mænd og kvinder, voksne og børn.

Mobbeoffer

Eddys familie hører til blandt de fattigste, men det er de løse håndled, den lyse stemme og den feminine gang, der er årsagen til det mobberi, han udsættes for gennem sin skoletid, fra han er ganske lille.

Sensationelt klare beskrivelser

Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra.

Vejen ud

Det lykkes nemlig Eddy at slippe væk fra den lille landsby og komme på universitetet i en større by, hvilket bliver hans billet ud af livet i en samfundsklasse, hvor rådne tænder pga. manglende tandbørstning er en almindelighed, og hvor måltiderne består af pommes frites, pasta og hakkebøffer fra frost.

Ualmindeligt ærlig debut

Der er ikke sparet på detaljer om fortællerens afsky over for sin egen familie og om tidlige seksuelle lege med jævnaldrende drenge.

Édouard Louis’ personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Sabina Erbillor: Debil tur-retur

Sabina Erbillor: Debil tur-retur, 136 sider,  Samleren.

Humoristisk debut

Sabina Erbillor - Debil tur-retur

Der er noget Erlend Loe over Sabina Erbillors lille romandebut Debil tur-retur.

Både humoren, de skøre påfund og tonen, der er tør og konstaterende.

Derudover ligheden mellem fortælleren Eskild og Loes Doppler, der flytter ud i en skov for at komme lidt væk fra det hele.

Eskild bor dog stadig hjemme hos sin mor som 25årig, selv om hans kæreste Pernille hiver ham med ud at se på lejligheder. Eskild leder mest efter et godt tidspunkt at slå op på.

Kanotur med tosserne

Alligevel ender de på en mislykket kanotur i Norge sammen med Eskilds ven Boris, Kommando Torben og den smukke Anne, på trods af at Eskild egentlig ikke har fået ferie fra sit job i Matas.

Aarhus i tonen

Sabina Erbillor (f. 1991) er fra Aarhus, og den jyske, underspillede stemmeføring fornemmes i Eskilds fortælling om sit monotone liv og i de mundrette dialoger med mor, søster, mormor, kæreste og chef med flere. Det er sjovt, men også distanceret og lidt intetsigende.

Underholdende men lidt overfladisk

Erbillor skriver godt og underholdende, men uden en større nødvendighed eller mening. Det hele bliver en smule overfladisk og mindst et par af karaktererne opnår ikke den store troværdighed hos læseren.

Det ændrer dog ikke på, at romanen er velskrevet og humoristisk, og at elementer i dynamikken mellem Eskild og hans omgangskreds er fine psykologiske observationer af relationers mere akavede aspekter.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne, oversat fra grønlandsk af forfatteren selv, 184 sider, milik publishing.

Niviaq korneliussen HOMO sapienneTilværelsens ubærlige tyngde

24-årige Niviaq Korneliussen er et godt bud på en markant ny stemme i grønlandsk litteratur med et kritisk blik på det grønlandske samfund og det grønlandske folk.

Samfundskritisk debutant

I debutromanen HOMO sapienne blander hun det litterære og poetiske med det mundtlige, emails, sms-korrespondancer og hashtags.

Regnbuelitteratur

Vi følger fem unge, der hver fortæller deres historie flettet ind mellem hinanden. Fia, Inuk, Arnaq, Ivik og Sara. Tre homoseksuelle (m/k), en transseksuel og en biseksuel.

Druk og sex

Fokus er på rusen, weekendens fester, musikken, ung (homo)seksualitet, køn, tilfældige knald, psykiske ar fra barndomme med misbrug. Og som underlægning, hele den grønlandske identitet set i forhold til kolonimagten Danmark; al vreden og mindreværdet.

Køn og identitet

Det er meget ungt, meget upoleret, meget originalt, meget sansemættet. En pointe er, at kønnet er ligegyldigt. At forskellen er en kulturel konstruktion. At det er den indre forestilling, der betyder noget, ikke den ydre. Herunder ligger flere spring-ud-historier om at finde sin identitet og seksualitet.

Vinder af skrivekonkurrence

Niviaq Korneliussen var i 2013 blandt vinderne i en novellekonkurrence, der resulterede i antologien Ung i Grønland, ung i verden, hvor bl.a. forfatter Mette Moestrup var dommer.

Unødvendigt forord

Moestrup har skrevet et fint, men unødvendigt forord til romanen. Unødvendigt, fordi Korneliussen i HOMO sapienne i sig selv formår at markere sig som selvsikker, selvbevidst, stilsikker, nybrydende og gennemført. En forfatter at holde øje med.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Louise Zeuthen: Krukke – en biografi om Suzanne Brøgger

Louise Zeuthen: ”Krukke – en biografi om Suzanne Brøgger”, 456 sider, Gyldendal. 

Louise Zeuthen, krukke_en_biografi_om_suzanne_broggerSlave af erotikken

Allerede første gang Louise Zeuthen besøger Suzanne Brøgger, efter at denne har bedt hende om at skrive sin biografi, begynder bogen at tage form.

I Brøggers hjem i landsbyen Løve præsenteres Zeuthen for den enorme mængde af breve, dagbøger og avisudklip, som Brøgger kalder for sit forfatterskabs dna, og Zeuthen beslutter, at lade dette store skriftlige brøggerske bagkatalog være grundlaget for biografien i stedet for fx bagudskuende interviews.

Intens fortælling

Det viser sig at blive en klog beslutning, der netop skaber en intens fortælling om Suzanne Brøgger, hvor læseren gennem en tekst båret af citater kommer helt tæt på den usædvanlige person og det spektakulære materiale, som Suzanne Brøgger og hendes liv udgør.

Fra barndommen i en splittet familie med en psykisk syg mor og en stedfar, der var diplomat i bl.a. Bangkok, til forfatterskabet tager form med debuten ”Fri os fra Kærligheden”, der udkommer i 1973.

Derimellem den langvarige erotiske brevveksling med den 15 år ældre Philippe Baude, som hun møder som 16-årig i Bangkok og indleder et forhold til.

Erotik pr. luftpost

Især gennemgangen af det 24 år lange erotiske forhold pr. luftpost med denne franske diplomat, der er gift, far til tre og fortaler for den frie kærlighed, afdækker det erotiske men også skriften – der nærmest er forholdets form – som helt grundlæggende for Brøggers identitetsdannelse og senere skabelsen af myten Suzanne Brøgger.

Baude er en dominerende faktor, ikke bare i den unge Brøggers kærlighedsliv, men også i forhold til tanker om litteratur, filosofi og eksistentielle overvejelser.

Velskrevet og litterær biografi

Hun bliver en slags elev, som han former i sit nydelsesfikserede billede, indtil hun begynder at afvise hans holdningers gyldighed; men det er først langt senere, da hun har skrevet ”JA”, som er hendes syvende bog.

Louise Zeuthen har med ”Krukke” formået at skabe en ambitiøs, velskrevet og litterær biografi, hvor en intelligent udvælgelse og sammensætning af stoffet præsenterer de afgørende temaer i første halvdel af Brøggers liv; moren, elskeren, frigørelsesprojektet, myten og skriften, især.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen, 208 sider, People’s Press.

Når sårbarheden indhenter os

Maria Gerhardt aka Djuna BarnesHvor går grænsen mellem ægte litteratur og patetisk selvbiografi? Det kan være svært at definere, men hos Maria Gerhardt befinder vi os, trods et dybt og åbenlyst personligt materiale, solidt plantet på den litterære side.

Bogen indledes med Inger Christensen-citatet ”Jeg har forsøgt at fortælle om en verden, der ikke findes, for at den skulle findes.” Og således placeres fortællingen i det brede spektrum af autofiktion, hvor personer og situationer er faktuelle, men oplevelsen og gengivelsen er subjektiv og muligvis fiktiv.

DJ Djuna Barnes

Fortælleren er Maria Gerhardt, kendt under det litterære DJ-alias Djuna Barnes som en af Danmarks mest anerkendte DJ’s op igennem 00erne. Formen er krydsklip mellem de unge år som venstrefløjsaktivist på Nørrebro i København med en spirende karriere som DJ og nutiden, hvor fortælleren bor sammen med sin kæreste og lille søn, da hun rammes af brystkræft og gennemgår et voldsomt sygdomsforløb.

Kærlighedshistorie

Gennem begge spor løber kærlighedshistorien til Rosa, som et samlingspunkt i de unge, vilde år i den københavnske nat med musik, druk, stoffer og skiftende kærester i overflod, og som en evig forelskelse og smuk tilstedeværelse, der først kulminerer godt 15 år og en baby senere. Lige inden diagnosen sætter livet i undtagelsestilstand.

Indblik i Københavns hipstermiljø

Der er masser af drama i historien, men tonen holdes stabilt kølig og observerende, dog ikke uden smerte og aldrig uden sårbarhed. Bogen giver desuden et usentimentalt blik ind i Københavns kreative hipstermiljø og viser menneskeligheden bag succes og kendisser. ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” er fængslende og original, inderlig og dragende.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Older posts

© 2018 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑