Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Category: Oversat litteratur (page 1 of 2)

Frøydis Sollid Simonsen: Hver morgen kryber jeg op fra havet

Frøydis Sollid Simonsen: Hver morgen kryber jeg op fra havet, 86 sider, Vild Maskine.

Overlegen debut

Hver morgen kryber jeg op fra havetDansk-norske Frøydis Sollid Simonsen er en usædvanlig stilsikker debutant, der allerede har taget de norske anmeldere med storm.

Kortprosa

Kortprosastykkerne i Hver morgen kryber jeg op fra havet er stramt komponerede og hænger så elegant sammen, at de er en drøm at læse.

I hvert stykke er der naturvidenskabelige beskrivelser, der serveres vedkommende og med overraskende autoritet og kobles til fortællerens personlige fortælling.

Zoom

På den måde er der på hver enkelt side i bogen en bevægelse fra det store univers til en enkelt kærlighedshistorie, fra det videnskabelige til det følelsesmæssige. Hør selv:

”Hvordan gik vores forfædre fra at leve uden cellekerne til at leve med. Hvordan gik de i symbiose med mitokondrierne. Hvordan krøb de op på land og klatrede i træerne. Hvordan gik jeg fra ikke at ville have et forhold til at ville have dig så meget, at du gik.”

Poetisk naturvidenskab

Hos Sollid Simonsen findes poesien i de naturvidenskabelige fagudtryk, som flettes vidende og ukunstlet ind i en dagligdags tone. I stedet for at mennesket og verden reduceres til noget biologisk, bliver det biologiske ophøjet og menneskeliggjort.

Og historien om en forelskelse og et spædt forhold, der slutter, fortælles elegant i få, sigende linjer.

En fysisk længsel

Man længes næsten fysisk efter at kunne forblive i Sollid Simonsens dissekerende univers, der fuldendes af smukke illustrationer på omslaget, tegnet af forfatteren selv.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule

Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 240 sider, Rosinante.

Personlig debut beskriver Frankrigs underklasse indefra

Edouard Louis - Færdig med Eddy BellegueuleHan er i Frankrig blevet udråbt til et litterært mirakel. Édouard Louis, der debuterer med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule, hvilket også er forfatterens rigtige navn.

Landsbyliv

Bogen handler om den feminine Eddy, der vokser op i en lille nordfransk landsby, hvor de traditionelle kønsroller opretholdes med hård hånd af både mænd og kvinder, voksne og børn.

Mobbeoffer

Eddys familie hører til blandt de fattigste, men det er de løse håndled, den lyse stemme og den feminine gang, der er årsagen til det mobberi, han udsættes for gennem sin skoletid, fra han er ganske lille.

Sensationelt klare beskrivelser

Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra.

Vejen ud

Det lykkes nemlig Eddy at slippe væk fra den lille landsby og komme på universitetet i en større by, hvilket bliver hans billet ud af livet i en samfundsklasse, hvor rådne tænder pga. manglende tandbørstning er en almindelighed, og hvor måltiderne består af pommes frites, pasta og hakkebøffer fra frost.

Ualmindeligt ærlig debut

Der er ikke sparet på detaljer om fortællerens afsky over for sin egen familie og om tidlige seksuelle lege med jævnaldrende drenge.

Édouard Louis’ personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Selma Lagerlöf: Niels Holgersens forunderlige rejse

Selma Lagerlöf: Niels Holgersens forunderlige rejse, 240 sider, Forlaget Vandkunsten.

Smuk, ny udgave af Selma Lagerlöfs børneklassiker

Selma Lagerlöf - Niels HolgersenJeg husker, da jeg som barn fik læst højt af Selma Lagerlöfs fabelfortælling om den 14-årige Niels Holgersens forunderlige rejse sammen med en flok vildgæs gennem Sverige fra Skåne til Lapland og tilbage igen.

Nyoversættelse

Jeg husker beskrivelserne af landskabet og dyrene. Og jeg husker også, at det forældede sprog i den forkortede udgave fra 1933 var en barriere for min interesse og forståelse.

Men det har Forlaget Vandkunsten nu rådet bod på. Nyoversat og nænsomt forkortet og bearbejdet af Tore Leifer er elementer og kapitler af den store fortælling udeladt for at lade historien om den teenageumulige Niels Holgersen træde frem.

At blive menneske

Hvordan drengen går fra sur og modbydelig overfor både mennesker og dyr til at blive forvandlet til en lille nisse og pludselig være i dyrenes vold.

Og hvordan han begynder at opleve omsorg for sine medskabninger og langsomt ’bliver menneske’, som bogens fine efterord beskriver det.

Opdateret sprog

Historien er virkelig meget lettere tilgængelig i et opdateret sprog, så selv min knap 5-årige kunne holde opmærksomheden på historien.

Bestillingsarbejde

Selma Lagerlöf skrev egentlig historien om Niels Holgersen på bestilling fra den svenske folkeskolelærerforening som en læsebog i fædrelandets geografi og med inspiration fra Rudyard Kiplings Junglebogen.

Også for voksne

Men den er i høj grad også læseværdig for voksne som en eventyrlig udviklingsroman med smukke illustrationer og fotos fra den svenske natur.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne, oversat fra grønlandsk af forfatteren selv, 184 sider, milik publishing.

Niviaq korneliussen HOMO sapienneTilværelsens ubærlige tyngde

24-årige Niviaq Korneliussen er et godt bud på en markant ny stemme i grønlandsk litteratur med et kritisk blik på det grønlandske samfund og det grønlandske folk.

Samfundskritisk debutant

I debutromanen HOMO sapienne blander hun det litterære og poetiske med det mundtlige, emails, sms-korrespondancer og hashtags.

Regnbuelitteratur

Vi følger fem unge, der hver fortæller deres historie flettet ind mellem hinanden. Fia, Inuk, Arnaq, Ivik og Sara. Tre homoseksuelle (m/k), en transseksuel og en biseksuel.

Druk og sex

Fokus er på rusen, weekendens fester, musikken, ung (homo)seksualitet, køn, tilfældige knald, psykiske ar fra barndomme med misbrug. Og som underlægning, hele den grønlandske identitet set i forhold til kolonimagten Danmark; al vreden og mindreværdet.

Køn og identitet

Det er meget ungt, meget upoleret, meget originalt, meget sansemættet. En pointe er, at kønnet er ligegyldigt. At forskellen er en kulturel konstruktion. At det er den indre forestilling, der betyder noget, ikke den ydre. Herunder ligger flere spring-ud-historier om at finde sin identitet og seksualitet.

Vinder af skrivekonkurrence

Niviaq Korneliussen var i 2013 blandt vinderne i en novellekonkurrence, der resulterede i antologien Ung i Grønland, ung i verden, hvor bl.a. forfatter Mette Moestrup var dommer.

Unødvendigt forord

Moestrup har skrevet et fint, men unødvendigt forord til romanen. Unødvendigt, fordi Korneliussen i HOMO sapienne i sig selv formår at markere sig som selvsikker, selvbevidst, stilsikker, nybrydende og gennemført. En forfatter at holde øje med.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Andrea Molesini: Villa Spada

Andrea Molesini: Villa Spada, på dansk ved Marie Andersen, 272 sider, Gyldendal

andrea_molesini - villa_spadaItaliensk familiedrama under 1. Verdenskrig

Den store krig. Belejring og plyndringer, voldtægter og sult. Henrettelser, lokal modstandsbevægelse og spionage.

Men også den unge fortæller Paolos forelskelse i den lidt ældre Giulia og hans seksuelle modning.

Baseret på forfatteres egen familiehistorie

Der er masser af drama i Andrea Molesinis debutroman Villa Spada, der allerede har gået sin sejrsgang i både hjemlandet Italien og store dele af Europa med en række priser. Molesini, som også er oversætter, digter, børnebogsforfatter og underviser i litteraturvidenskab, har ladet sig inspireret til romanen af en notesbog skrevet af hans grandtante Maria Spada.

Familiehistorien med sine større og mindre dramaer danner baggrundstæppe for de langt mere voldsomme begivenheder, som landsbyen Refrontolo udsættes for gennem de sidste år af Første Verdenskrig.

Stærke kvinder

Historien om adelsfamilien Spada og deres belejrede gods, mens krigen raserer omgivelserne, er dog fiktion baseret på fakta, og de subtile karakterskildringer af Spada-familiens stærke damer – den kloge bedstemor Nancy og den ensomme men handlekraftige tante Maria – leder næsten tankerne hen på Isabel Allendes Åndernes Hus.

Overfladisk hovedperson

Men på trods af disse gennemførte personer forbliver 17-årige Paolo en glat karakter, der er svær at indleve sig i. Man undrer sig flere gange over markante begivenheder, han kommer ud for, uden at de får den store betydning for hans udvikling.

Villa Spada er interessant læsning med dramatisk handling og historisk relevans, men mangler den sidste dybde i opbygningen af de primære personer, for at man lader sig rive helt med.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår, oversat fra japansk af Mette Holm, 302 sider, Klim.

Middelmådig Murakami

 Haruki Murakami - Den farveløse Tsukuru Tazakis...”Vi håber, at bogen rammer danske læsere med samme kraft, som en ny Beatles-skive i tresserne”, skriver forlaget Klim i følgebrevet til Haruki Murakamis nye bog på dansk, Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår.

Henvisningen er til romanens modtagelse i USA, hvor rockmusiker og forfatter Patti Smith sammenligner ”Murakami-effekten” med tidligere generationers ”Beatles-frenzy”.

Retningsløs roman

Og med Murakamis høje popularitet herhjemme, er det da også fuldt ud sandsynligt. Men for mig er den storsælgende japaners seneste roman ikke overbevisende.

Vist er plottet forholdsvis interessant og komponeret med stigende spændingskurve, og vist er der tænksomme digressioner, der fodrer læseren med filosofiske betragtninger om livet og verden.

Alligevel er det samlede billede en retningsløs roman, der gør meget ud af at lægge op til et stort mysterium, kun for at lade løsningen være en banal løgn; og en nem, men uforløst, måde at få plottet til at gå op på.

Efter den eksperimentelle IQ84-serie, lægger romanen her sig mere op ad de elskede ”Norwegian Wood” og ”Kafka på stranden”.

Farveløs fortælling

Men selv om det ligefremme sprog for mange trofaste Murakamilæsere er en kvalitet, savner jeg både rytme og poesi i sproget og større troværdighed i karakterskildringen. Murakamis farveløse fortælling forbliver farveløs og overfladisk.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Efterårslæsning

Bøger med efterårsstemning

– en læseliste

EfterårslæsningEfteråret er kommet. Ikke med pludselig kulde, insisterende regn og blæst, men med kølige morgener og tåge, der bliver til lune dage, som alligevel mangler sommerens intensitet. I stedet et klart, blødt lys. Træernes langsomme farveskift.

Her kommer en liste med bøger, der emmer af vindomsuste sletter, piskende regn og grene, der slår mod ruder, men også af klare dage, hvor lyset ligesom resignerer, og sommerens hektik afløses af en afventende ro, mens naturen forbereder sig på vinteren.

Indtages med fordel under et tæppe i sofaen med en kop te inden for rækkevidde.

Efterårslæsning:

Per Petterson: Ud og stjæle heste (2004)
Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret (2010)
David Vann: Fortælling om et selvmord (2008 / dansk udgave 2012)
Emily Brontë: Stormfulde Højder (1847/ dansk udgave 1919)

 

Per Petterson: Ud og stjæle heste

Per Petterson - Ud og stjæle heste”Tidlig november. Klokken er ni. Musvitterne smælder mod vinduet. Nogle gange flyver de svimle af sted efter sammenstødet, andre gange falder de og bliver liggende i den nyfaldne sne og basker før de kommer på vingerne igen. Jeg ved ikke hvad jeg har som de vil have. Jeg ser ud ad vinduet mod skoven. Der er et rødt lys over træerne mod søen. Det begynder at blæse. Jeg ser vindens form i vandet.”

Sådan indledes Per Pettersons smukke roman Ud og stjæle heste, hvor 67-årige Trond er flyttet ud på landet i et lille hus ved elvens udmunding i en sø. Sammen med sin hund går han ture rundt om søen tidligt om morgenen, før det er blevet lyst. De sidder sammen ved den varme brændeovn, og Trond tænker tilbage på den sommer, da han var 15 og boede sammen med sin far i en sæterhytte, og vennen Jon lokkede ham med ud og stjæle heste.

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret

Lydia-Davis---Kakerlakker-om-efteraret”En ny efterårsstilhed om aftenen. Vinduerne i kvarteret er lukkede. Fra ruderne strømmer en kølighed ind i værelset. Bag en skabsdør sidder de på hug i en lang æske og spiser spaghetti. Dødens stilhed. Når den lille skabning ikke bevæger sig bort fra den sænkede hånd.” (fra titelnovellen)

Novellerne, hvoraf nogle kun er få linjer lange, er originale, finurlige, sjove, bizarre, sørgelige og eksperimenterende i form og indhold, men med en nerve og et nærvær i sproget og en indføling i historiernes karakterer, så man straks forholder sig til dem og tit føler sig forbundet med dem. I titelnovellen er stemningen efterårstilhed, hvidt efterårslys og fordærv.

Læs anmeldelse af Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret her

 

David Vann: Fortælling om et selvmord

David Vann Fortælling om et selvmord - omslag”Ude foran hytten stoppede Roy op og kiggede på vandet, der lå foran ham i en bleg hesteskoform, der synes at glide direkte over i himlen. Der var ingen linje til at adskille, ingen horisont. Det var umuligt at se præcis, hvor regnen og disen ramte – på nær helt inde ved vandkanten. Træerne på begge sider så ud, som om de hang i trevler. Han gik ned til vandet, trådte forsigtigt på de runde, våde sten og hørte regnen overalt, et jævnt lydtæppe, der slettede alt andet. Det var også den eneste lugt. Selv når det lugtede af skov eller hav, selv når Roy fik færten af, hvad han forestillede sig var bregner og nælder og råddent træ, virkede det kun til at være endnu en del af regnens lugt. Og det gik op for ham, at sådan her ville det være for det meste. De klare dage, de havde haft, var undtagelserne. Den her tætte regn og verdenen, der var hyllet ind i den, var det, de ville komme til at opleve. Sådan her ville deres hjem være.” (fra ”Sukkwann Island”)

David Vanns mesterlige og utrolige debut. Baseret på forfatterens personlige historie centreret omkring en dreng og hans forældres skilsmisse. Der er fem sammenflettede fortællinger i bogen, hvoraf den længste ”Sukkwann Island”, er bogens mesterstykke. Her hører vi om far og søns ophold på en isoleret og ubeboet ø i Alaska, der med et overraskende turning point vender op og ned på historien. Alaskas uforsonlige natur danner baggrund for de personlige dramaer og spejler menneskets grundlæggende ensomhed.

Læs anmeldelse af David Vann: Fortælling om et selvmord her

 

Emily Brontë: Stormfulde Højder

Brontë - Stormfulde højder”Det var tåget og koldt i går eftermiddags. Jeg havde egentlig mere lyst til at sidde foran ilden i mit studereværelse end til at vade gennem lyng og mudder til ”Wuthering Heights”. […] På dette øde højdedrag var jorden hård af frost, og blæsten fik mig til at ryste af kulde over hele kroppen. Da jeg ikke kunne få kæden løs, sprang jeg over ledet, løb op ad flisegangen, der var indrammet af nogle forpjuskede stikkelsbærbuske, og bankede på døren til det snurrede i mine knoer, og hundene hylede, uden at nogen lukkede op.”

Mr. Lockwood, den nye lejer på naboejendommen ”Thrushcross Grange”, ankommer til ”Wuthering Heights” for første gang, og hans beskrivelse af den ugæstfri, stormomsuste hede (the moor) rammer bogens dystre grundstemning. Både vejret og kærlighedsforholdet mellem Catherine og Heathcliff er mørkt og voldsomt, stormfuldt og uforsonligt. Den klassiske destruktive kærlighedshistorie over dem alle.

Joyce Carol Oates: De forbandede

Joyce Carol Oates: De forbandede, oversat af Lærke Pade, 712 sider, Gads Forlag.

MonstrøstDe forbandende Joyce carol oates

711 siders gotisk murstensroman. Det er, hvad produktive Joyce Carol Oates præsenterer os for i sin seneste udgivelse De forbandede.

Den 76-årige amerikanske forfatter har mere end 50 romaner på samvittigheden foruden noveller, digte, essays, skuespil mm.

Vampyrer i Princeton

I De forbandede befinder vi os i universitetsmiljøet i Princeton i begyndelsen af 1900-tallet.

Persongalleriet er mangfoldigt og tæller både vampyrer i diverse forklædninger og historiske personer i dristige fiktionaliseringer.

Præsidenter og forfattere

Især daværende rektor på Princeton University (og kommende amerikansk præsident og nobelprismodtager), Woodrow Wilson, er indgående karakteriseret som anæmisk, svagelig, medicinomtåget og neurotisk.

Alt imens han spydigt langer giftige anklager ud mod sine politiske modstandere, deriblandt siddende præsident Theodore Roosevelt.

Også forfatterne Mark Twain og Jack London optræder, mens socialisten Upton Sinclair spiller en større birolle.

Kompliceret gotisk fortælling

Plottet kan ikke tilnærmelsesvis gengives her, men skydes i gang, da Princetons mest anerkendte personlighed Pastor Winslow Slades smukke barnebarn, Annabel, forsvinder fra sit eget bryllup sammen med en dæmon.

Herefter breder ”forbandelsen” sig blandt universitetsbyens finere familier og koster både menneskeliv og ikke helt naturlige børnefødsler.

For lang, men højt niveau

At bogen er alt for lang og plottet alt for omstændeligt forgrenet, er der ingen tvivl om, men Oates formår alligevel at holde det fortælletekniske niveau hele vejen med en kakofonisk række fortællere med hver deres begrænsede indsigt i “forbandelsen”.

En monstrøs bog med høj underholdningsværdi og litterært niveau, som dog burde have været kraftigt beskåret.

NB. Joyce Carol Oates gæster Louisiana Literature i Humlebæk fra 21.-24. august.

[Anmeldelsen bringes også i Fyens Stiftstidende]

Den litterære krimi

– forbrydelsen som motor for formidling

Paul Auster: ”By af glas” (i New York-trilogien)
Jan Kjærstad: Wergeland-trilogien
Arne Dahl: Europa Blues og andre bøger i serien om A-gruppen

 Litterær krimi - anbefalinger fra Litteraturterapi

Den populære krimi

Krimien er mere populær end nogensinde og nyder godt af en stor læserskare, heriblandt en del der aldrig læser andet end krimier.

Samtidig er krimien ugleset på det litterære parnas, og det af flere grunde.

De forbudte følelser

Traditionelt har krimien dyrket det spektakulære og det makabre og henvender sig dermed til nogle grundlæggende forbudte eller i hvert fald dystre følelser i os, hvor den almindelige skønlitterære prosa oftere handler om mere tilladte følelser på et højere æstetisk niveau.

Krimien – en formelgenre

Hertil kommer, at krimien som formelgenre synes at tiltrække forfattere uden de store litterære kundskaber, ligesom læserne nogle gange glemmer at stille krav til krimiens værdi som litteratur, fordi dens primære job er, at levere en god og spændende historie.

Plottet i centrum

Krimigenren har plottet i centrum, og der lægges ofte mere vægt på, at historien, der bliver fortalt, er spændende, overraskende og – helst også – bloddryppende, end på sproget og formen.

Krimiplot som motor for læsning

Til gengæld har mere litterære forfattere også taget krimimodellen til sig; måske netop fordi den udgør en forbindelse til det forjættede land, hvor bøger sælger og faktisk bliver læst.

Et krimiplot er simpelthen en motor for læsningen, og dermed med til at gøre det lettere at formidle sine budskaber.

Tre forfattere leger med krimien:

Paul Auster

Paul Auster lader i sin i sin geniale roman, By af glas, en gammeldags detektivhistorie være udgangspunktet for en jagt på noget helt andet og større end en potentiel forbryder.

Den lille roman, der har den labyrintiske storby som centralt motiv, spiller handling og form op imod hinanden og er metafiktion på højt niveau, altså et værk, der refererer til sig selv som litteratur og kunstværk.

By af glas er Austers internationale gennembrud og står stadig som en postmoderne klassiker.

Jan Kjærstad

Jan Kjærstad udgav fra starten af 1990’erne og frem til årtusindeskiftet den stort anlagte romantrilogi om Jonas Wergeland.

Efter endt læsning husker man de tre mammutromaner som alt andet end krimi, men det er faktisk en mordgåde, som gør den evigt filosoferende og tænksomme handling til mere end blot Jonas’ livsfortælling, men til en lang argumentation for og forklaring på en central og fatal scene.

Arne Dahl

Arne Dahl, som i virkeligheden hedder Jan Arnald og er doktor i litteraturvidenskab, har skrevet elleve bøger i serien om politienheden A-gruppen.

Modsat de to ovennævnte forfatteres bøger er disse deciderede krimiromaner i absolut topklasse hvad angår spænding, plot og gru.

Hvor Auster og Kjærstad bruger krimielementer i almindelig fiktion, bruger Jan Arnald i stedet sit pseudonym til at producere velskrevne krimier med et højt æstetisk og intellektuelt indhold.

På den måde får læseren en solid litterær oplevelse, mens bogen nærmest læser sig selv.

Store eksistentielle spørgsmål

Detektivromanen By af GlasArne Dahl kan anbefales til alle krimielskere, mens Kjærstad og Auster henvender sig til dem, der i deres læsning søger flere spørgsmål end svar:

Hvad er et menneske? Hvad er et liv?

Hvad udgør et menneskes fortælling? Hvad er virkelighed, og hvad er drøm eller spejling?

Hvad er meningen med livet? Hvad er sprog?

Er der en kerne i identiteten? Og endnu flere eksistentielle spørgsmål, som gør læseren til et nyt og mere reflekteret menneske med disse læsninger i bagagen.

Sommer i litteraturen

Sommeren er over os og hvad er mere perfekt at ligge og læse på stranden eller i hængekøjen end en bog med frodige, fugtigvarme sommerbeskrivelser fulde af sol, hav og brutale tordenbyger.

Her kommer et par forslag:

Kim Leine: Valdemarsdag (2008)

”Han går ned ad gaden, kommer over til Nørregade og bliver ramt af solen, der står over tagene bag Vor Frue. En sporvogn fuld af mennesker passerer. Den har flag på, de blafrer i fartvinden. Overføringen gnistrer blåt. Han mærker en hed ånde af sol og jern og elektricitet. Det er en vidunderlig dag”.

valdemarsdag_roman-kim_leineSådan slutter første kapitel af Valdemarsdag, hvori et mord allerede er blevet begået. Det er stadig morgen, og bogen spænder kun over denne ene vidunderlige sommerdag i København og omegn.

Baseret på virkelige hændelser

Året er 1938; dagen 15. juni. Valdemarsdag. Romanens hovedperson og morder er baseret på Kim Leines farfar, og politiets sagsakter fra retssagen blander sig med fiktionen i en dynamisk og sansemættet fortælling fra en skæbnesvanger dag.

Anna Gavalda UdflugtenAnna Gavalda: Udflugten (2010)

I Anna Gavaldas seneste, lille roman fortæller hun historien om fire søskende, der på vej til et bryllup stikker af og i stedet tilbringer en sommerdag med hinanden og deres fælles barndomsminder.

Det bedste fra Gavalda

Det er en fortælling om at genfinde tabt uskyld, forliste drømme og barndommens søskendefortrolighed. Og det er Gavalda, når hun er bedst, med finurlige formuleringer og skarpe observationer serveret i et let men raffineret sprog med hurtige replikskift, der samtidig formår at afsløre, hvad der ligger bagved ordene.

Ian McEwan ved chesil beachIan McEwan: Ved Chesil Beach (2007)

På en kølig sommeraften i starten af 1960’erne efter et veloverstået bryllup møder vi det unge par Edward og Florence, der står over for at skulle fuldbyrde deres ægteskab på bryllupsnatten.

Den første gang

De er begge jomfruer, og man indvies på skift i hver deres tanker og følelser. Hvor den ene er nervøs, men samtidig utålmodig og fuld af forventning, er den anden direkte skrækslagen og frastødt ved tanken om, hvad der skal ske.

McEwan skriver pragtfuldt i et let arkaisk sprog, og Ved Chesil Beach er en både smuk og sørgmodig roman om en anden og mere uskyldig tid end vores.

Virginia Woolf: Mellem akterne (2007)

Virginia Woolfs mellem akterneMellem akterne er Virginia Woolfs sidste bog og skrevet umiddelbart op til, at hun begik selvmord i 1941.

Mellem to verdenskrige

Romanen foregår i intermezzoet mellem de to verdenskrige en sommerdag i 1939, hvor en gruppe mennesker mødes til det årlige festspil på et engelsk gods.

Stilen er udpræget Woolfsk præget af poesi og ’stream of consciousness’ og velkomponeret ud over det sædvanlige. Woolf er ikke nem at læse, men gør man det, er det en gave.

4  andre gode bøger, der også har sommeren som tema eller baggrund:Sommerlæsning

→ Ernest Hemmingway: Den gamle mand og havet (1952) – om den overraskende spændende kamp mellem fisker og kæmpefisk og det sørgelige efterspil over et par hede sommerdage og nætter på havet ved Cuba.

→ James Joyce: Ulysses (1922) – en af de sværeste bøger i verdenslitteratur-historien foregår på en enkelt, irsk sommerdag, 16. juni, som nu kaldes Bloomsday efter hovedpersonen i bogen, Leopold Bloom.

→ Virginia Woolf: Til fyret (1927) – alle tiders sommerklassiker

→ Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd (2010) – Den norsk/amerikanske bestsellerforfatters humoristiske lille roman om tre generationer af kvinder. 

Følg med i Christine Furs sommerlæsning med #sommerlæsning på Instagram

Older posts

© 2018 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑