Christina Hagen: Boyfrind, 208 sider, 300 kroner / Special Edition 1000 kroner, Forlaget Basilisk.

Opgør med facadenChristina Hagen - Boyfrind - back

Når man modtager en hardback i storformat sirligt indpakket i rødt cellofan med et The Little Mermaid-klistermærke på, står det naturligvis klart med det samme, at det ikke er en helt ordinær bog, man står med i hænderne.

Christina Hagen - BoyfrindOg når man får pakket ud, og forsiden er et close up af en mandlig underkrop inkl. penis (der senere viser sig at tilhøre en manager på en massageklinik et sted i Thailand), mens der på bagsiden er en håndskrevet tekst på barnligt brevpapir og ditto engelsk, ja så får man faktisk et ganske retvisende billede af, hvad det er for en bog.

Det er Christina Hagen. Det er originalt. Det er en nøgen ungpigestemme uden facade, der blander sig med ucensurerede billeder af nøgne kroppe, mænd og kvinder. Blandt andet. Det er en stemme, der skriver på et jævnt men direkte engelsk, håndskrevet med tusch i forskellige farver med en uprætentiøs, uskøn skrift.

Objektiviseret

Boyfrind (stavefejlen er en pointe), som er bogens titel, er også objektet for skriften og objektet for fortællerens kærlighed og beundring. Men samtidig er fortælleren optaget af Boyfrinds objektivisering af hende og af andre kvinder.

Uskøn billeddokumentation

Teksten brydes af billeder af kroppe, penisser, bryster på prostituerede, fortælleren, mens hun får sat en spiral op og blodet i toiletkummen, da hendes krop afstøder den.

No filter

Konceptet minder om en tøset udgave af Niels Franks ”Nellies bog” fra sidste år, der på samme måde er en dagbog for fortælleren, ucensureret og rå i sit udtryk, gennemsyret af fortællerens tone og uden filter. Hos Christina Hagen er filteret også fjernet. Der er ingen ramme, ingen fortælling, ingen forklaringer, intet plot.

Men historien er der alligevel, i hver enkelt lille sætning og billede er der en historie, der bliver fortalt, koncist og akkurat.

Provokerende coffeetable book

Christina Hagen - Boyfrind - bagside

Bogens bagside

Boyfrind er en usleben og monstrøs bog, der går under overfladen på en ung kvinde og viser alt det uskønne. Specialudgaven er en coffeetable book med sikker provokationsværdi.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Køb bogen her