Janne Teller: ”Afrikanske veje – en variation”, 83 sider, Brøndums forlag

Man kan ikke forklare Afrika

Janne Teller - Afrikanske VejeAfrikanske veje – en variation. En slags notesblok, man slår op. Kaffefarvet omslag og tekst. Gentagelsen anvendt igen og igen i en tekst, der både åbner og lukker. Åbner sig for poesien, for tankestrømme og erindringer. Lukker kun læseren langsomt ind i sit univers af konstruerede ord og betydninger med afrikansk islæt.

”[…]og selvfølgelig har Paul gjort hvad Paul gør, frangipanimund og kokoshofte, nemt kaffebønne kaffebønne, og jeg sparker til forhjulet så støvet står op og en jagende smerte går igennem mig[…]”.

Fortælleren er på veje eller afveje i Afrika. På Karen Blixens farm i Ngong Hills, Kenya. Med sin udsvævende mand Paul på passagersædet og sin afdøde kenyanske mand Albert i tankerne.

”[…]Albert er død død, de rev hans øjne ud mens han stadig var i live, skar hans hænder af skar, og mere kan jeg ikke huske[…]”.

De dramatiske begivenheder omkring Alberts død trænger langsomt op til overfladen af både teksten og fortællerens erindring, og en historie dukker frem af det fortættede sprog.

Janne Teller har tidligere været udstationeret af FN i Afrika, og ”Afrikanske veje” emmer af et kendskab til og en lidenskab for det vilde kontinent og Karen Blixens Kenya især.

Fortællingen er smuk og barsk, poetisk, og rytmisk, stemningsmættet og sanselig. Selv for en ikke-Afrika-kyndig materialiserer beskrivelserne sig ud i kroppen.

”[…]farverne, lugten, det mærkelig vrid i tonerne som rammer hoften, altid rammer hoften… nej, jeg har aldrig vidst hvordan jeg skal forklare Afrika til folk, der ikke har boet her […]”. Det er nu lykkedes meget godt.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]