Nicole Krauss: Det store hus, oversat af Juliane Wammen, 350 sider, Gyldendal.

Den store fortælling

Nicole Krauss er hurtigt blevet en af USAs – verdens? – største nye forfatterstemmer, siden hun debuterede i 2002. Hun er nu aktuel med sin tredje roman på dansk, Det store hus, som fortsætter i sporet fra især den prisbelønnede bestseller fra 2005, Kærlighedens historie.

Eksistentialisme

Personerne i Krauss’ romaner er af jødisk oprindelse, som hun selv, og bebor steder som New York, Jerusalem, London og Centraleuropa. Men temaerne er bundeksistentialistiske og bør kunne vække genkendelse hos alle mennesker. Erindring, personlig historie, familiebånd, kærlighed og livets og tidens gang er nogle af de gennemgående.

I Det store hus er et monstrøst skrivebord med en gådefuld historie omdrejningspunktet, som en håndfuld fortællinger om forskellige mennesker i forskellige byer kredser om.

Og mens der fortælles om menneskeliv, der leves, rammer historierne plet med bevægende nedslag i de afgørende tidspunkter i et liv: Bestemte erindringer fra barndommen, forelskelse, fødsler, dødsfald, forholdet mellem forældre og børn; børn og forældre.

Det betydningfulde liv

Arven er vigtig hos Krauss, både den familiære og den kulturelle. Samtidig tillægges detaljerne i et livsforløb stor betydning, og et møde med en fremmede, læsningen af en bestemt bog og andre personlige oplevelser hæves op og gøres til pejlemærker for eksistensen.

Det store hus er på den måde ikke en let bog at læse, da læseren kommer til at forstå tyngden af et liv og ser sit eget livs oplevelser, valg, møder og erfaringer i et nyt betydningsfuldt lys. Netop derfor skal bøger ikke være lette at læse, og netop derfor bør man læse Nicole Krauss.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]