Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Tag: Aarhus

Anna Friis: Himmelpletter

Anna Friis: Himmelpletter, 152 sider, Gyldendal.

Århusforfatter skriver menneskets stille sider frem

Anna Friis - HimmelpletterAnna Friis debuterede i 2011 med den lille, fine roman Vi er da voksne mennesker om et ungt par, der er gået i stå i specialeskrivning og kunstnerdrømme.

Læs anmeldelse af Anna Friis: Vi er da voksne mennesker (2011)

Himmelpletter er en opfølger, der ikke er en fortsættelse, men som godt kunne være det.

Mød Silke og Oliver

Silke er nyuddannet og arbejdsløs lingvist, der bliver lektiehjælper for 8-årige Oliver, som har mistet sin mor og bor alene med sin far. Silke er lige blevet forladt af sin kæreste, og hendes bedste veninde har annonceret, at hun er gravid.

Præcision og nøjsomhed

Ensomheden hos de to hovedpersoner skrives stille frem på siderne i Friis’ nøjsomme og præcise prosa. Ligesom usikkerheden, tvivlen, skammen og følelsen af at være forkert.

Olivers minder om glade øjeblikke med sin mor er rørende og knugende. Silkes eksistensløshed er nærmest ubærlig.

Psykologisk indsigt

At Friis’ er uddannet cand.psyk. og har talent for at skrive de psykiske dybder hos sine karakterer frem, giver stor værdi til romanen.

Mindre værdi har nogle skæve indskud, hvor en ukendt Sara pludselig udtaler sig om Oliver i en enkelt, kort sætning.

Lediggang

Til gengæld giver et par håndfulde afsnit under titlen “Lediggang” et indblik i de slag, som Silke og andre ledige må tage imod i form af høfligt formanende/jubeloptimistisk støttende/truende beskeder fra jobcenter, a-kasse og afslag på jobansøgninger.

Inderlig men ujævn

Samlet set er Himmelpletter både en mere inderlig og en mere ujævn læseoplevelse end debuten. Vi er tættere inde på livet af Silke og Oliver, men historien mister retning og formål undervejs.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Sabina Erbillor: Debil tur-retur

Sabina Erbillor: Debil tur-retur, 136 sider,  Samleren.

Humoristisk debut

Sabina Erbillor - Debil tur-retur

Der er noget Erlend Loe over Sabina Erbillors lille romandebut Debil tur-retur.

Både humoren, de skøre påfund og tonen, der er tør og konstaterende.

Derudover ligheden mellem fortælleren Eskild og Loes Doppler, der flytter ud i en skov for at komme lidt væk fra det hele.

Eskild bor dog stadig hjemme hos sin mor som 25årig, selv om hans kæreste Pernille hiver ham med ud at se på lejligheder. Eskild leder mest efter et godt tidspunkt at slå op på.

Kanotur med tosserne

Alligevel ender de på en mislykket kanotur i Norge sammen med Eskilds ven Boris, Kommando Torben og den smukke Anne, på trods af at Eskild egentlig ikke har fået ferie fra sit job i Matas.

Aarhus i tonen

Sabina Erbillor (f. 1991) er fra Aarhus, og den jyske, underspillede stemmeføring fornemmes i Eskilds fortælling om sit monotone liv og i de mundrette dialoger med mor, søster, mormor, kæreste og chef med flere. Det er sjovt, men også distanceret og lidt intetsigende.

Underholdende men lidt overfladisk

Erbillor skriver godt og underholdende, men uden en større nødvendighed eller mening. Det hele bliver en smule overfladisk og mindst et par af karaktererne opnår ikke den store troværdighed hos læseren.

Det ændrer dog ikke på, at romanen er velskrevet og humoristisk, og at elementer i dynamikken mellem Eskild og hans omgangskreds er fine psykologiske observationer af relationers mere akavede aspekter.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Anna Friis: Vi er da voksne mennesker

Anna Friis: Vi er da voksne mennesker, 224 sider, Gyldendal.

Uddannelsessump og identitetsdødvande

Anna Friis - Vi er da voksne menneskerHvor længe kan man blive ved med at lyve for sig selv og tro, at man skal skrive ph.d. og være forsker, når man ikke engang formår at gøre sit speciale færdigt?

Eller at man skal udgive historiske og æstetiske graphic novels, når man aldrig fuldender en idé og desuden arbejder fuldtids som ufaglært tjener efter at have droppet arkitektstudierne?

Monotont foruroligende

Anna Friis’ monotont foruroligende debutroman maler et sigende, næsten karikeret portræt af et Århuspar midt i 20’erne, der opfatter sig selv som intellektuelle kunstnertyper, men som i virkeligheden ikke er i stand til at gennemføre den rolle, de har påtaget sig.

Stille deroute

Med små, fine detaljer danner Friis et langsomt klarere billede af de to hovedpersoners stille deroute, og selv om man som læser aner deres træden vande i forhold til uddannelse og søgen efter en identitet, er de lige ved også at overbevise læseren om, at det ingen konsekvenser vil få; at der bare er tale om en fase.

Læs også anmeldelse af Anna Friis: Himmelpletter (2015)

Omverdenens forventninger

Først på de allersidste sider melder virkeligheden sig, hvilket nærmest bliver en lettelse, fordi det gør en ende på den løgn, de begge så krampagtigt har holdt fast i. Vi er da voksne mennesker skildrer med dyster præcision, hvordan vi forsøger at leve op til egne og omverdenens forventninger og hellere lyver for både os selv og alle omkring os i vores kamp for at gøre løgnen til virkelighed i stedet for at råbes ud som en fiasko.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

© 2017 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑