Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Tag: Kærlighed (page 2 of 3)

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår, oversat fra japansk af Mette Holm, 302 sider, Klim.

Middelmådig Murakami

 Haruki Murakami - Den farveløse Tsukuru Tazakis...”Vi håber, at bogen rammer danske læsere med samme kraft, som en ny Beatles-skive i tresserne”, skriver forlaget Klim i følgebrevet til Haruki Murakamis nye bog på dansk, Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår.

Henvisningen er til romanens modtagelse i USA, hvor rockmusiker og forfatter Patti Smith sammenligner ”Murakami-effekten” med tidligere generationers ”Beatles-frenzy”.

Retningsløs roman

Og med Murakamis høje popularitet herhjemme, er det da også fuldt ud sandsynligt. Men for mig er den storsælgende japaners seneste roman ikke overbevisende.

Vist er plottet forholdsvis interessant og komponeret med stigende spændingskurve, og vist er der tænksomme digressioner, der fodrer læseren med filosofiske betragtninger om livet og verden.

Alligevel er det samlede billede en retningsløs roman, der gør meget ud af at lægge op til et stort mysterium, kun for at lade løsningen være en banal løgn; og en nem, men uforløst, måde at få plottet til at gå op på.

Efter den eksperimentelle IQ84-serie, lægger romanen her sig mere op ad de elskede ”Norwegian Wood” og ”Kafka på stranden”.

Farveløs fortælling

Men selv om det ligefremme sprog for mange trofaste Murakamilæsere er en kvalitet, savner jeg både rytme og poesi i sproget og større troværdighed i karakterskildringen. Murakamis farveløse fortælling forbliver farveløs og overfladisk.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Efterårslæsning

Bøger med efterårsstemning

– en læseliste

EfterårslæsningEfteråret er kommet. Ikke med pludselig kulde, insisterende regn og blæst, men med kølige morgener og tåge, der bliver til lune dage, som alligevel mangler sommerens intensitet. I stedet et klart, blødt lys. Træernes langsomme farveskift.

Her kommer en liste med bøger, der emmer af vindomsuste sletter, piskende regn og grene, der slår mod ruder, men også af klare dage, hvor lyset ligesom resignerer, og sommerens hektik afløses af en afventende ro, mens naturen forbereder sig på vinteren.

Indtages med fordel under et tæppe i sofaen med en kop te inden for rækkevidde.

Efterårslæsning:

Per Petterson: Ud og stjæle heste (2004)
Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret (2010)
David Vann: Fortælling om et selvmord (2008 / dansk udgave 2012)
Emily Brontë: Stormfulde Højder (1847/ dansk udgave 1919)

 

Per Petterson: Ud og stjæle heste

Per Petterson - Ud og stjæle heste”Tidlig november. Klokken er ni. Musvitterne smælder mod vinduet. Nogle gange flyver de svimle af sted efter sammenstødet, andre gange falder de og bliver liggende i den nyfaldne sne og basker før de kommer på vingerne igen. Jeg ved ikke hvad jeg har som de vil have. Jeg ser ud ad vinduet mod skoven. Der er et rødt lys over træerne mod søen. Det begynder at blæse. Jeg ser vindens form i vandet.”

Sådan indledes Per Pettersons smukke roman Ud og stjæle heste, hvor 67-årige Trond er flyttet ud på landet i et lille hus ved elvens udmunding i en sø. Sammen med sin hund går han ture rundt om søen tidligt om morgenen, før det er blevet lyst. De sidder sammen ved den varme brændeovn, og Trond tænker tilbage på den sommer, da han var 15 og boede sammen med sin far i en sæterhytte, og vennen Jon lokkede ham med ud og stjæle heste.

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret

Lydia-Davis---Kakerlakker-om-efteraret”En ny efterårsstilhed om aftenen. Vinduerne i kvarteret er lukkede. Fra ruderne strømmer en kølighed ind i værelset. Bag en skabsdør sidder de på hug i en lang æske og spiser spaghetti. Dødens stilhed. Når den lille skabning ikke bevæger sig bort fra den sænkede hånd.” (fra titelnovellen)

Novellerne, hvoraf nogle kun er få linjer lange, er originale, finurlige, sjove, bizarre, sørgelige og eksperimenterende i form og indhold, men med en nerve og et nærvær i sproget og en indføling i historiernes karakterer, så man straks forholder sig til dem og tit føler sig forbundet med dem. I titelnovellen er stemningen efterårstilhed, hvidt efterårslys og fordærv.

Læs anmeldelse af Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret her

 

David Vann: Fortælling om et selvmord

David Vann Fortælling om et selvmord - omslag”Ude foran hytten stoppede Roy op og kiggede på vandet, der lå foran ham i en bleg hesteskoform, der synes at glide direkte over i himlen. Der var ingen linje til at adskille, ingen horisont. Det var umuligt at se præcis, hvor regnen og disen ramte – på nær helt inde ved vandkanten. Træerne på begge sider så ud, som om de hang i trevler. Han gik ned til vandet, trådte forsigtigt på de runde, våde sten og hørte regnen overalt, et jævnt lydtæppe, der slettede alt andet. Det var også den eneste lugt. Selv når det lugtede af skov eller hav, selv når Roy fik færten af, hvad han forestillede sig var bregner og nælder og råddent træ, virkede det kun til at være endnu en del af regnens lugt. Og det gik op for ham, at sådan her ville det være for det meste. De klare dage, de havde haft, var undtagelserne. Den her tætte regn og verdenen, der var hyllet ind i den, var det, de ville komme til at opleve. Sådan her ville deres hjem være.” (fra ”Sukkwann Island”)

David Vanns mesterlige og utrolige debut. Baseret på forfatterens personlige historie centreret omkring en dreng og hans forældres skilsmisse. Der er fem sammenflettede fortællinger i bogen, hvoraf den længste ”Sukkwann Island”, er bogens mesterstykke. Her hører vi om far og søns ophold på en isoleret og ubeboet ø i Alaska, der med et overraskende turning point vender op og ned på historien. Alaskas uforsonlige natur danner baggrund for de personlige dramaer og spejler menneskets grundlæggende ensomhed.

Læs anmeldelse af David Vann: Fortælling om et selvmord her

 

Emily Brontë: Stormfulde Højder

Brontë - Stormfulde højder”Det var tåget og koldt i går eftermiddags. Jeg havde egentlig mere lyst til at sidde foran ilden i mit studereværelse end til at vade gennem lyng og mudder til ”Wuthering Heights”. […] På dette øde højdedrag var jorden hård af frost, og blæsten fik mig til at ryste af kulde over hele kroppen. Da jeg ikke kunne få kæden løs, sprang jeg over ledet, løb op ad flisegangen, der var indrammet af nogle forpjuskede stikkelsbærbuske, og bankede på døren til det snurrede i mine knoer, og hundene hylede, uden at nogen lukkede op.”

Mr. Lockwood, den nye lejer på naboejendommen ”Thrushcross Grange”, ankommer til ”Wuthering Heights” for første gang, og hans beskrivelse af den ugæstfri, stormomsuste hede (the moor) rammer bogens dystre grundstemning. Både vejret og kærlighedsforholdet mellem Catherine og Heathcliff er mørkt og voldsomt, stormfuldt og uforsonligt. Den klassiske destruktive kærlighedshistorie over dem alle.

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen, 208 sider, People’s Press.

Når sårbarheden indhenter os

Maria Gerhardt aka Djuna BarnesHvor går grænsen mellem ægte litteratur og patetisk selvbiografi? Det kan være svært at definere, men hos Maria Gerhardt befinder vi os, trods et dybt og åbenlyst personligt materiale, solidt plantet på den litterære side.

Bogen indledes med Inger Christensen-citatet ”Jeg har forsøgt at fortælle om en verden, der ikke findes, for at den skulle findes.” Og således placeres fortællingen i det brede spektrum af autofiktion, hvor personer og situationer er faktuelle, men oplevelsen og gengivelsen er subjektiv og muligvis fiktiv.

DJ Djuna Barnes

Fortælleren er Maria Gerhardt, kendt under det litterære DJ-alias Djuna Barnes som en af Danmarks mest anerkendte DJ’s op igennem 00erne. Formen er krydsklip mellem de unge år som venstrefløjsaktivist på Nørrebro i København med en spirende karriere som DJ og nutiden, hvor fortælleren bor sammen med sin kæreste og lille søn, da hun rammes af brystkræft og gennemgår et voldsomt sygdomsforløb.

Kærlighedshistorie

Gennem begge spor løber kærlighedshistorien til Rosa, som et samlingspunkt i de unge, vilde år i den københavnske nat med musik, druk, stoffer og skiftende kærester i overflod, og som en evig forelskelse og smuk tilstedeværelse, der først kulminerer godt 15 år og en baby senere. Lige inden diagnosen sætter livet i undtagelsestilstand.

Indblik i Københavns hipstermiljø

Der er masser af drama i historien, men tonen holdes stabilt kølig og observerende, dog ikke uden smerte og aldrig uden sårbarhed. Bogen giver desuden et usentimentalt blik ind i Københavns kreative hipstermiljø og viser menneskeligheden bag succes og kendisser. ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” er fængslende og original, inderlig og dragende.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Javier Marías: Forelskelser

Javier Marías: Forelskelser, oversat af Iben Hasselbalch, roman, 368 sider, Gyldendal.

Kærlighedens blinde vinkler

Javier Marias - Forelskelser”…hvad der sker i romaner, er ligegyldigt eller bliver glemt, når man er færdig med dem. Det interessante er de muligheder og tanker, som de fremkalder i én og illustrerer med deres opdigtede problemstillinger, det står tilbage med større tydelighed end virkelige hændelser, man tænker mere over dem.”

Sådan siger en af hovedpersonerne i den spanske forfatter Javier Marías’ nye roman, Forelskelser, og giver her nøglen til en af bogens pointer; at historier sætter aftryk i os, selv de opdigtede, selv dem vi selv digter, og som senere viser sig at være forkerte.

Sandheden der forskydes

Det er netop sådan, at Forelskelser er bygget op: Af en række begivenheder, der holdes op, drejes rundt og analyseres fra alle potentielle vinkler, så billedet bliver til et prisme, mangefacetteret, og sandheden forskydes.

Handlingen involverer en håndfuld forelskelser i bred forstand: Den kvindelige fortællers betagelse af et forelsket udseende par, parrets lykkelige og vedvarende forelskelse, mandens bedste vens forelskelse i sin vens hustru, den kvindelige fortællers forelskelse i den samme mands bedste ven, og hustruens senere forelskelse i sin mands bedste ven.

Mordgåde

I kontrast til de omstændelige analyser benytter Marías sig også i nogen grad af krimiens virkemidler, så et mord og et overraskende aspekt af motivet bag forbrydelsen driver historien frem.

Filosofisk undersøgelse af forelskelsens natur

Marías, der betegnes som en af Spaniens største forfattere og kandidat til Nobelprisen i litteratur, mangler stadig at få sit gennembrud herhjemme, men med denne nuancerede og velfortalte filosofiske undersøgelse af forelskelsens natur ligger det forhåbentlig lige for.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Kristina Stoltz: På ryggen af en tyr

Kristina Stoltz - På ryggen af en tyrKristina Stoltz: På ryggen af en tyr – en tragedie, 176 sider, Rosinante.

Det ødsle forfald

Sommer. Strand. Olieudslip. Døde dyr. Et hus fuld af kunstværker og sand på gulvet. En forladt dreng. En ung pige på sommerferie. En mors nye elsker. En anden mors fødselsdepression. En tredje mors snarlige død.

Reminiscenser fra Marguerite Duras

I Kristina Stoltz’ nye roman ”På ryggen af en tyr” er vi tilbage i et drømme-, eller mareridtsagtigt, scenarie med reminiscenser fra Marguerite Duras’ œuvre og tråde tilbage til Stoltz’ egne tidligere udgivelser, især romanen ”Historien”.

Teenagepigens møde med den lidt yngre dreng med de grå øjne er gennemgående, mens forholdet mellem tre forskellige mødre og deres børn undersøges og lægges frem for læseren.

–> Læs også anmeldelse af Marguerite Duras’ Dæmning mod Stillehavet, som netop er udkommet første gang på dansk

Kakofonisk

Romanen er flersporet og flerstemmig og samler sig kun nødigt til et hele. Alligevel forbinder stemningen de forskellige spor og lægger sig som et ensartet filter over personernes krydsende baner.

Der er noget nøgternt over Stoltz’ prosa, som det lysstofrør en tjener tænder over den unge piges nøgne krop på hans seng.

Erotisk

Erotikken er allestedsnærværende, men i en syg variant, der spejler det overgreb på naturen, som et olieudslip fra en supertanker udgør.

Hver enkelt af fortællingerne rummer en personlig tragedie og en brist i forholdet mellem nære familiemedlemmer.

Tragisk

Og det er i disse ulykkelige relationer mellem børn og deres forældre, at bogen virkelig åbner sig mod sin læser. Heri ligger det sørgmodige, det tragiske, den enkeltes undergang og skønheden i forfaldets ødselhed.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Katrine Marie Guldager: Peters død

Katrine Marie Guldager: Peters død, 208 sider,  Lindhardt og Ringhof.

Fjerde bind i Køge-krønikenKatrine Marie guldager - peters død

I Katrine Marie Guldagers roste Køge-krønike er vi i år nået til fjerde bind ud af otte planlagte – og til 1970’erne.

De foregående tre bind, som alle kaldes selvstændige romaner i serien, har taget hul på historien om søskendeparret Leonora og Henry, der vokser op i Køge hos faren Peter, efter at deres mor har forladt familien.

Kollektiv i Hellerup

Peters død handler selvsagt om deres fars – pludselige – død og hvordan det påvirker hans familie.

Men den tager sit udgangspunkt i Henrys etablering af et kollektiv i Hellerup sammen med sin gravide kone, lille søn og en række andre par og enlige.

Distanceret fortæller

I kollektivet lever hippieidealerne og drømmen om storfamilien, men fortælleren holder en humoristisk/satirisk distance og udstiller stereotyperne i stedet for at komme rigtigt under huden på personerne.

Vi hører om klidboller og rødbedebøffer, gruppeknus, fællesbørn og kropsbevidsthed, mens Leonora er mere traditionel i sine drømme om familie og børn.

Konstrueret historie

Historien i dette fjerde bind er, som i de foregående, underholdende og rørende med en spændende forankring i den tid, den foregår i.

Men samtidig fornemmes det skelet af plot, der skal passe med tidligere og kommende dele af serien, som en tung drejebog, der går forud for personernes psykologi.

Og i stedet for at føle med karaktererne, opleves de i nogen grad som stiliserede marionetdukker i fortællerens teater. Bogen fungerer dog i nogen grad som handlingsbåret portræt af en tidsperiode med den fortsatte beretning om familien fra Køge.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Stine Askov: Kaninens år

Stine Askov: Kaninens år, 288 sider, Gyldendal

Stine Askov anmeldelseMidtlivskrise hos gennemsnitsdanskeren

Stine Askov er pædagog, men sprang i 2012 ud som forfatter med debutromanen Bid, der blev nomineret til debutantprisen i Forum.

Kaninens år er den letflydende og letgenkendelige opfølger om Trine på 37, der ligesom forfatteren er uddannet pædagog.

Hun bor i indre København, er gift med Asger og mor til to små piger. Men parforholdet er gået i stå, og hun ved ikke, hvordan de kommer videre.

Hverdagsdrama

Stilen er dagligdags, banal og mundtlig i de mange replikker, der fortæller hverdagsdramaet om det truende kollaps for en familie, som ligner de fleste andre danske kernefamilier.

Historien minder om Signe Langtved Pallisgaards debut fra tidligere på året, Et andet sted, men Askov halter langt bagefter Pallisgaard på tyngde og evnen til kompleks karakter- og plottegning.

Læs anmeldelsen af Signe Langtved Pallisgaards Et andet sted her

Nødvendigheden mangler

I Kaninens år mærker man ikke nødvendigheden, der tvinger personerne til at handle, som de gør.

Her bliver madpakkerne og den manglende sex udslagsgivende for, at Trine trækker sig fra forholdet.

Hvad kommer efter bruddet?

Det betyder en ny start langt oppe i Nordsjælland, hvor man går i grønne crocs og har kaniner i haven.

Men hvad sker der, efter at frihedstrangen har vundet, og man som enlig mor skal klare hverdagen alene med alt, hvad den byder på af edderkopper, alkoholiske naboer og umulige børn?

Genkendelig men overfladisk

Kaninens år er let at spejle sig i, hvis man er småbørnsmor i fast forhold, men vi kommer aldrig langt nok under overfladen på personerne, til at de for alvor sætter sig spor i læseren.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Maja Lee Langvad

”HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption” og ”Find Holger Danske Appendix”

Maja Lee Langvad: HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption, 251 sider, 329 kroner, Forlaget Gladiator
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske Appendix, 36 sider, 150 kroner, Forlaget Gladiator

Litterær adoptionskritikMaja Lee Langvad - Hun er vred - omslag

Otte år er gået, siden Maja Lee Langvad debuterede med den meget roste digtsamling Find Holger Danske, som udløste en række priser og legater.

Året efter debuten flyttede hun til sin fødeby Seoul og blev der en del af et adoptionskritisk miljø. Hun endte med at blive godt tre år i Seoul, og HUN ER VRED handler om de år.

Formfuldendt

I HUN ER VRED har Langvad fundet en gennemført form, der præcist rummer bogens ærinde, nemlig at etablere et rum, hvor hun kan forholde sig kritisk til transnational adoption, men også til sine egne idiosynkrasier og modsatrettede følelser omkring bl.a. adoption, identitet, kærlighed og (homo)seksualitet.

Bogen er bygget op af korte udsagn eller afsnit, der alle begynder med ”Hun er vred…”, og som ordnet ud fra et associationsprincip former en frustreret fortælling om at være adopteret og vende ”hjem” til sit oprindelsesland for at møde sine biologiske forældre og lære sin kultur at kende. Hele tiden med vreden som udgangspunkt.

Poetisk adoptionsfortælling

Resultatet er en utrolig ærlig, poetisk og til dels humoristisk eller i hvert fald tragikomisk fortælling om følelsen af rodløshed, frustrationen over ikke at kunne ændre ved fortiden og magtesløsheden over at være afhængig af andre menneskers beslutninger, både på et personligt og på et større politisk plan.

Find Holger Danske AppendixMaja Lee Langvad - Find Holger Danske Appendix - omslag

Samtidig udkommer et såkaldt Appendix til Find Holger Danske fra 2006, hvor Langvad i samme konceptuelle form som i debuten supplerer med spørgeskemaer til sin biologiske familie og til sig selv, denne gang efter at have mødt familien.

Teksterne suppleres af billeder af Langvad sammen med sine biologiske forældre.

Det personlige og det eksistentielle

I sammenhæng er de to nye udgivelser en dybt personlig og på samme tid eksistentiel fortælling om de følelsesmæssige omkostninger, der er ved at være adopteret og føle sig udspændt mellem to forskellige lande og kulturer – uden selv at have haft nogen indflydelse på det.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah, roman, oversat fra engelsk af Susanne Staun, 514 sider, Gyldendal.

Bevidstheden om raceAdichie - Americana

Med to romaner og en novellesamling bag sig og en række internationale nomineringer og store litterære priser på CV’et, er nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie allerede en litterær stjerne.

Hendes tredje roman Americanah cementerer Adichies position som ikke bare en afrikansk men en international litterær stemme, der er værd at lytte til.

Læs også anmeldelse af Chimamanda Ngozi Adichies novellesamling fra 2010 Det du har om halsen her

Blogger om race i USA

Romanen følger nigerianske Ifemelu gennem gymnasie- og universitetsårene i Lagos, indtil hun får visum til USA og herefter hendes hårde kamp for som immigrant at få et job og klare sig i USA.

Hun begynder at skrive bloggen RACENDE: En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere (tidligere kendt som negre), der bliver så stor en succes, at hun snart kan leve af reklameindtægter og anonyme donationer fra de mange læsere.

Identitet og kærlighed

Bloggen slår også romanens temaer an; race som et af de store emner i USA, mens Ifemelu i Afrika aldrig har følt sig sort, hierarkiet mellem forskellige racer, hvor sort altid er den nederste og temaet om den afrikanske identitet i mødet med den amerikanske.

Som bærende element i romanen ligger en rørende kærlighedshistorie mellem Ifemelu og gymnasiekæresten Obinze, som det ikke lykkes at få visum til USA.

De mister kontakten, men mødes igen, da Ifemelu efter 15 år i USA beslutter at flytte tilbage til Nigeria.

Tidens flod

Americanah er en intelligent og kompleks udviklingsfortælling om afrikansk identitet, livet som immigrant, kærlighedsforhold i forskellige variationer og behovet for at komme hjem og finde sig selv, kun for at opdage at man aldrig kan blive den samme igen.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Køb bogen her

Janne Teller: Afrikanske veje – en variation

Janne Teller: ”Afrikanske veje – en variation”, 83 sider, Brøndums forlag

Man kan ikke forklare Afrika

Janne Teller - Afrikanske VejeAfrikanske veje – en variation. En slags notesblok, man slår op. Kaffefarvet omslag og tekst. Gentagelsen anvendt igen og igen i en tekst, der både åbner og lukker. Åbner sig for poesien, for tankestrømme og erindringer. Lukker kun læseren langsomt ind i sit univers af konstruerede ord og betydninger med afrikansk islæt.

”[…]og selvfølgelig har Paul gjort hvad Paul gør, frangipanimund og kokoshofte, nemt kaffebønne kaffebønne, og jeg sparker til forhjulet så støvet står op og en jagende smerte går igennem mig[…]”.

Fortælleren er på veje eller afveje i Afrika. På Karen Blixens farm i Ngong Hills, Kenya. Med sin udsvævende mand Paul på passagersædet og sin afdøde kenyanske mand Albert i tankerne.

”[…]Albert er død død, de rev hans øjne ud mens han stadig var i live, skar hans hænder af skar, og mere kan jeg ikke huske[…]”.

De dramatiske begivenheder omkring Alberts død trænger langsomt op til overfladen af både teksten og fortællerens erindring, og en historie dukker frem af det fortættede sprog.

Janne Teller har tidligere været udstationeret af FN i Afrika, og ”Afrikanske veje” emmer af et kendskab til og en lidenskab for det vilde kontinent og Karen Blixens Kenya især.

Fortællingen er smuk og barsk, poetisk, og rytmisk, stemningsmættet og sanselig. Selv for en ikke-Afrika-kyndig materialiserer beskrivelserne sig ud i kroppen.

”[…]farverne, lugten, det mærkelig vrid i tonerne som rammer hoften, altid rammer hoften… nej, jeg har aldrig vidst hvordan jeg skal forklare Afrika til folk, der ikke har boet her […]”. Det er nu lykkedes meget godt.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Older posts Newer posts

© 2018 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑