Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Tag: Louisiana Literature 2014

Katrine Marie Guldager: Peters død

Katrine Marie Guldager: Peters død, 208 sider,  Lindhardt og Ringhof.

Fjerde bind i Køge-krønikenKatrine Marie guldager - peters død

I Katrine Marie Guldagers roste Køge-krønike er vi i år nået til fjerde bind ud af otte planlagte – og til 1970’erne.

De foregående tre bind, som alle kaldes selvstændige romaner i serien, har taget hul på historien om søskendeparret Leonora og Henry, der vokser op i Køge hos faren Peter, efter at deres mor har forladt familien.

Kollektiv i Hellerup

Peters død handler selvsagt om deres fars – pludselige – død og hvordan det påvirker hans familie.

Men den tager sit udgangspunkt i Henrys etablering af et kollektiv i Hellerup sammen med sin gravide kone, lille søn og en række andre par og enlige.

Distanceret fortæller

I kollektivet lever hippieidealerne og drømmen om storfamilien, men fortælleren holder en humoristisk/satirisk distance og udstiller stereotyperne i stedet for at komme rigtigt under huden på personerne.

Vi hører om klidboller og rødbedebøffer, gruppeknus, fællesbørn og kropsbevidsthed, mens Leonora er mere traditionel i sine drømme om familie og børn.

Konstrueret historie

Historien i dette fjerde bind er, som i de foregående, underholdende og rørende med en spændende forankring i den tid, den foregår i.

Men samtidig fornemmes det skelet af plot, der skal passe med tidligere og kommende dele af serien, som en tung drejebog, der går forud for personernes psykologi.

Og i stedet for at føle med karaktererne, opleves de i nogen grad som stiliserede marionetdukker i fortællerens teater. Bogen fungerer dog i nogen grad som handlingsbåret portræt af en tidsperiode med den fortsatte beretning om familien fra Køge.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Margaret Atwood: Syndflodens år

Margaret Atwood: Syndflodens år, 496 sider, roman, Lindhardt og Ringhof

Hvis man er til science fiction…margaret atwood Syndflodens år - anmeldelse

Det er en splittet anmelder, som sætter sig til tasterne for at anmelde den canadiske bestsellerforfatter Margaret Atwoods nye storværk ”Syndflodens år” (udkommet 2011 /red).

Velskrevet fremtidsberetning

På den ene side er romanen nemlig en velskrevet, satirisk, dystopisk og til mindste detalje yderst fantasifuld fremtidsberetning om en verden, hvor menneskets rovdrift på kloden og på næstekærligheden har nedbrudt både økosystem, etik, moral og samfund og efterladt et voldskontrolleret overvågningsanarki opdelt i små, autonome undergrupperinger, herunder de religiøse økofanatikere Gartnerne, som er romanens udgangspunkt.

Mangler dybde

Men der er et ’på den anden side’, hvor romanen aldrig åbner sig fuldt ud, måske fordi læseren aldrig kommer ordentligt ind under huden på de bærende karakterer – de to kvinder Toby og Ren, der som nogle af de eneste overlever den pandemi, der udsletter det meste af jordens befolkning.

Spekulativ fiktion

Eller måske simpelthen fordi science fiction ikke er denne anmelders foretrukne genre, selv om Atwood hellere vil kalde sin stil for ”spekulativ fiktion”.

Ensidige kønsbeskrivelser

En rammende betegnelse, men netop det meget komplekse og gennemtænkte plot kommer hurtigt til at virke for konstrueret.

For tit er mændene de onde, brutale sexgalninge, mens de unge kvinder er forsvarsløse ofre, der skal reddes.

Grotesk overflødighedshorn

Men romanen er også et komisk og grotesk overflødighedshorn af kreative slogans, salmer, opfindelser og betegnelser.

Som samlet oplevelse er ”Syndflodens år” både underholdende og mærkelig, tankevækkende og lidt uinteressant.

Den opbygger et gigantisk, komplekst scenarie og stiller spørgsmål ved vores behandling af kloden. Men denne anmelder blev aldrig fanget af fortællingen.

OBS. Margaret Atwood besøger litteraturfestivalen Louisiana Literature 2014 21.-24. august.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret, noveller, oversat af Karen Margrethe Adserballe, 172 sider. Udgivet november 2010. Forlaget Vandkunsten.

Lydia-Davis---Kakerlakker-om-efteraretLitterariteter

Der er noget arkaisk og nærmest antikvarisk over hele setup’et: Lommeformat, hardback, rødt og gult omslag, gulnet papir fra forlaget sat med typer som fra en skrivemaskine.

Paul Austers ekskone

Her kan man læse, at Lydia Davis var gift med Paul Auster tilbage i 1970’erne. Mon det er derfor, hun nu (red. november 2010) udkommer for første gang i Danmark; for at trække på noget af al Auster-hypen?

Her skal det dog hurtigt tilføjes, at Davis i høj grad kan klare sig på egen hånd.

Nomineret til PEN/Hemingway-prisen

Kakerlakker om efteråret er oversat efter Break it down fra 1986, som var finalist til PEN/Hemingway-prisen; og det er der ikke noget at sige til.

Nerve

Novellerne, hvoraf nogle kun er få linjer lange, er originale, finurlige, sjove, bizarre, sørgelige og eksperimenterende i form og indhold, men med en nerve og et nærvær i sproget og en indføling i historiernes karakterer, så man straks forholder sig til dem og tilmed tit føler sig forbundet med dem.

Stor fortællekunst

Det er uden tvivl stor fortællekunst, og Davis får meget lovende lov til at indvie Forlaget Vandkunstens nye serie af store fortællere i lommeformat. Der er vist noget at glæde sig til.

Til gengæld irriteres denne anmelder lidt over oversættelsen, hvor ’would’ konsekvent oversættes med ’ville’, selv om det oftest er et udtryk for datid og ikke for en vilje. Det formår dog ikke at forstyrre det formidable sprog og en læseoplevelse af de større.

NB. Lydia Davis gæster Louisiana Literature i Humlebæk fredag 22. august.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Daniel Kehlmann: Berømmelse

Daniel Kehlmann: Berømmelse – en roman i ni historier, 208 sider, Forlaget Per Kofod

Danile Kehlmann BerømmelseDaniel Kehlmann eksperimenterer med fortællingen

”En roman i ni historier”. Således karakteriserer undertitlen Daniel Kehlmanns seneste litterære bedrift.

Andre ville måske blot kalde det noveller, men da historierne i kraft af persongalleriet overlapper hinanden, sidder man ved sidste side faktisk med fornemmelsen af at have læst en slags roman.

Manglende formfuldendthed

Der er dog langt til den formfuldendthed, som Kehlmann præsterede i sine to foregående romaner udkommet på dansk:

Den fabelagtige Opmålingen af verden, der blev Kehlmanns store internationale gennembrud, og den tidligere, satiriske Jeg og Kaminski, som sidste år kom på dansk.

Læs anmeldelsen af Opmålingen af verden her

Læs anmeldelsen af Jeg og Kaminski her

Metalitteratur

Berømmelse ligner et anderledes eksperiment fra forfatterens side. I fortællingerne optræder forfatteren indimellem som person, og hans personer kan tale med ham og han lytte til dem og deres ønsker.

På samme måde kan fortælleren undre sig over sin egen fortælling, og hvordan elementer og personer tilsyneladende opstår uden hans vidende.

Det er næsten på niveau med Paul Auster og meget metaagtigt, men desværre lidt uinteressant.

Fiktion, virkelighed, identitet, dobbeltgængermotiv

Der indgår også andre mystiske forviklinger, når Kehlmann undersøger berømmelsen set i forhold til klassiske litterære problematikker omkring fiktion, virkelighed, identitet og dobbeltgængermotivet.

Her viser Kehlmann sine formidable fortællerevner, ligesom når han med den velkendte underspillede humor tegner sine til tider miserable og excentriske personer op.

Aldrig i kedeligt selskab med Kehlmann

Bogen bærer desuden præg af en fascination af moderne informationsteknologi som mobiltelefonen og internettet og kommunikationen via disse medier. Berømmelse er langt fra Kehlmanns bedste præstation, men med denne mesterfortæller er man aldrig i kedeligt selskab, og betragtet som fortællereksperiment fungerer bogen udmærket.

OBS. Daniel Kehlmann besøger litteraturfestivalen Louisiana Literature 2014  21.-24. august.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski

Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski, roman, 166 sider, Forlaget Per Kofod

Østrigske Daniel Kehlmanns talentfulde debutDaniel Kehlmann Jeg og Kaminski

Daniel Kehlmann blev sidste år (2007, red.) et kendt forfatternavn i Danmark, da hans vanvittigt morsomme og burleske roman Opmålingen af verden udkom.

Han havde imidlertid allerede fået sit internationale gennembrud med romanen  Ich und Kaminski fra 2003, som nu udgives på dansk (2008, red.).

Underspillet ironisk tone

Romanen er kun knap en side gammel, da tonen slås an i samme underspillede ironiske stil, som vi kender fra Opmålingen af verden.

Læs anmeldelsen af Opmålingen af verden her

Fortælleren er den påtrængende og indbildske journalist og selvbestaltede kunstskribent Sebastian Zöllner, der ingen situationsfornemmelse har.

Dette formår Kehlmann på bemærkelsesværdig vis at karakterisere gennem fortællerens egne beskrivelser af situationer og møder, uden at Zöllner dog af den grund selv indser sine fejlfortolkninger.

Biografi om en kunstmaler

Han skal skrive en biografi om den aldrende kunstmaler Kaminski og opsøger ham i hans hjem oppe i bjergene. Her får Zöllner narret den beskyttende datter og begiver sig sammen med den tilsyneladende blinde og halvsenile maler af sted for at genforene ham med hans ungdoms kærlighed.

Hvem manipulerer hvem?

Det bliver en kaotisk rejse, hvor de to selvoptagede herrer kæmper om at få tingene til at foregå på hver deres præmisser, men ved romanens slutning er spørgsmålet, hvem der egentlig manipulerer med hvem?

Læs også anmeldelsen af Kehlmanns Berømmelse – en roman i ni historier fra 2009 her

Kehlmann – en mester i subtil humor

Den kun 33-årige tysk-østrigske Kehlmann er en særdeles talentfuld forfatter, der i sjælden grad mestrer den elegante og subtile humor, som er kendetegnende for hans farvestrålende fortællestil.

Har man ikke allerede stiftet bekendtskab med Daniel Kehlmann, er det oplagt at begynde her.

OBS. Daniel Kehlmann besøger litteraturfestivalen Louisiana Literature 2014  21.-24. august.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden

Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden. Roman, 288 sider, Forlaget Per Kofod.

opmaalingen_af_verden_Daniel KehlmannDon Quixotesk humor på tysk

Knap en million tyske læsere har moret sig og filosoferet over livet og verdens små og store sammenhænge i selskab med de to videnskabsmænd, Alexander von Humboldt (1769-1859) og Carl Friedrich Gauss (1777-1855).

Nu får 37 andre lande, heriblandt Danmark også muligheden (2007, red.). De to tyske herrer er nemlig hovedpersonerne i Daniel Kehlmanns umådelig anmelderroste roman Opmålingen af verden. Og rost med rette!

Umiddelbart aldeles ligegyldige videnskabelige måleresultater og matematiske udregninger ligger som en ironiserende underlægningsmusik til livets gang for de to genier, fortalt raffineret og aldeles underholdende.

Læs også anmeldelsen af Kehlmanns debutroman Jeg og Kaminski

Blanding af fakta og fiktion

Med en sindrig blanding af fakta og fiktion beretter den 32-årige tysk-østrigske forfatter om Gauss og Humboldts forskellige livsbaner frem til de i 1828 mødes under en konference i Berlin.

Mens Humboldt rejser ud i verden og bestiger vulkaner og kravler i huler, forlader Gauss kun nødigt sin hjemby Göttingen og sin stjernekikkert.

Minder om Don Quixote

De to videnskabsmænds excentriske manerer skildret i en underspillet humoristisk og lettere sarkastisk tone leder allerede få sider inde i bogen tankerne hen på Cervantes’ Don Quixote.

Gauss tæller for eksempel primtal, når han bliver nervøs, og ingen af de to intelligenser kan forstå, hvordan andre mennesker kan være så længe om at svare på selv simple spørgsmål.

Intelligent fortællekunst

Således tegner Kehlmann på formidabel vis et billede af to tyske genier, der lever i deres egen alt for målbare verden uden at kunne gebærde sig i den reelle verden, der omgiver dem. Morsom og lynende intelligent fortællekunst.

Læs også anmeldelsen af Berømmelse – en roman i ni historier fra 2009 her

OBS. Daniel Kehlmann besøger litteraturfestivalen Louisiana Literature 2014 21.-24. august.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

© 2017 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑