Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Tag: Oversat litteratur (page 1 of 2)

Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule

Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 240 sider, Rosinante.

Personlig debut beskriver Frankrigs underklasse indefra

Edouard Louis - Færdig med Eddy BellegueuleHan er i Frankrig blevet udråbt til et litterært mirakel. Édouard Louis, der debuterer med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule, hvilket også er forfatterens rigtige navn.

Landsbyliv

Bogen handler om den feminine Eddy, der vokser op i en lille nordfransk landsby, hvor de traditionelle kønsroller opretholdes med hård hånd af både mænd og kvinder, voksne og børn.

Mobbeoffer

Eddys familie hører til blandt de fattigste, men det er de løse håndled, den lyse stemme og den feminine gang, der er årsagen til det mobberi, han udsættes for gennem sin skoletid, fra han er ganske lille.

Sensationelt klare beskrivelser

Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra.

Vejen ud

Det lykkes nemlig Eddy at slippe væk fra den lille landsby og komme på universitetet i en større by, hvilket bliver hans billet ud af livet i en samfundsklasse, hvor rådne tænder pga. manglende tandbørstning er en almindelighed, og hvor måltiderne består af pommes frites, pasta og hakkebøffer fra frost.

Ualmindeligt ærlig debut

Der er ikke sparet på detaljer om fortællerens afsky over for sin egen familie og om tidlige seksuelle lege med jævnaldrende drenge.

Édouard Louis’ personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Selma Lagerlöf: Niels Holgersens forunderlige rejse

Selma Lagerlöf: Niels Holgersens forunderlige rejse, 240 sider, Forlaget Vandkunsten.

Smuk, ny udgave af Selma Lagerlöfs børneklassiker

Selma Lagerlöf - Niels HolgersenJeg husker, da jeg som barn fik læst højt af Selma Lagerlöfs fabelfortælling om den 14-årige Niels Holgersens forunderlige rejse sammen med en flok vildgæs gennem Sverige fra Skåne til Lapland og tilbage igen.

Nyoversættelse

Jeg husker beskrivelserne af landskabet og dyrene. Og jeg husker også, at det forældede sprog i den forkortede udgave fra 1933 var en barriere for min interesse og forståelse.

Men det har Forlaget Vandkunsten nu rådet bod på. Nyoversat og nænsomt forkortet og bearbejdet af Tore Leifer er elementer og kapitler af den store fortælling udeladt for at lade historien om den teenageumulige Niels Holgersen træde frem.

At blive menneske

Hvordan drengen går fra sur og modbydelig overfor både mennesker og dyr til at blive forvandlet til en lille nisse og pludselig være i dyrenes vold.

Og hvordan han begynder at opleve omsorg for sine medskabninger og langsomt ’bliver menneske’, som bogens fine efterord beskriver det.

Opdateret sprog

Historien er virkelig meget lettere tilgængelig i et opdateret sprog, så selv min knap 5-årige kunne holde opmærksomheden på historien.

Bestillingsarbejde

Selma Lagerlöf skrev egentlig historien om Niels Holgersen på bestilling fra den svenske folkeskolelærerforening som en læsebog i fædrelandets geografi og med inspiration fra Rudyard Kiplings Junglebogen.

Også for voksne

Men den er i høj grad også læseværdig for voksne som en eventyrlig udviklingsroman med smukke illustrationer og fotos fra den svenske natur.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne, oversat fra grønlandsk af forfatteren selv, 184 sider, milik publishing.

Niviaq korneliussen HOMO sapienneTilværelsens ubærlige tyngde

24-årige Niviaq Korneliussen er et godt bud på en markant ny stemme i grønlandsk litteratur med et kritisk blik på det grønlandske samfund og det grønlandske folk.

Samfundskritisk debutant

I debutromanen HOMO sapienne blander hun det litterære og poetiske med det mundtlige, emails, sms-korrespondancer og hashtags.

Regnbuelitteratur

Vi følger fem unge, der hver fortæller deres historie flettet ind mellem hinanden. Fia, Inuk, Arnaq, Ivik og Sara. Tre homoseksuelle (m/k), en transseksuel og en biseksuel.

Druk og sex

Fokus er på rusen, weekendens fester, musikken, ung (homo)seksualitet, køn, tilfældige knald, psykiske ar fra barndomme med misbrug. Og som underlægning, hele den grønlandske identitet set i forhold til kolonimagten Danmark; al vreden og mindreværdet.

Køn og identitet

Det er meget ungt, meget upoleret, meget originalt, meget sansemættet. En pointe er, at kønnet er ligegyldigt. At forskellen er en kulturel konstruktion. At det er den indre forestilling, der betyder noget, ikke den ydre. Herunder ligger flere spring-ud-historier om at finde sin identitet og seksualitet.

Vinder af skrivekonkurrence

Niviaq Korneliussen var i 2013 blandt vinderne i en novellekonkurrence, der resulterede i antologien Ung i Grønland, ung i verden, hvor bl.a. forfatter Mette Moestrup var dommer.

Unødvendigt forord

Moestrup har skrevet et fint, men unødvendigt forord til romanen. Unødvendigt, fordi Korneliussen i HOMO sapienne i sig selv formår at markere sig som selvsikker, selvbevidst, stilsikker, nybrydende og gennemført. En forfatter at holde øje med.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Andrea Molesini: Villa Spada

Andrea Molesini: Villa Spada, på dansk ved Marie Andersen, 272 sider, Gyldendal

andrea_molesini - villa_spadaItaliensk familiedrama under 1. Verdenskrig

Den store krig. Belejring og plyndringer, voldtægter og sult. Henrettelser, lokal modstandsbevægelse og spionage.

Men også den unge fortæller Paolos forelskelse i den lidt ældre Giulia og hans seksuelle modning.

Baseret på forfatteres egen familiehistorie

Der er masser af drama i Andrea Molesinis debutroman Villa Spada, der allerede har gået sin sejrsgang i både hjemlandet Italien og store dele af Europa med en række priser. Molesini, som også er oversætter, digter, børnebogsforfatter og underviser i litteraturvidenskab, har ladet sig inspireret til romanen af en notesbog skrevet af hans grandtante Maria Spada.

Familiehistorien med sine større og mindre dramaer danner baggrundstæppe for de langt mere voldsomme begivenheder, som landsbyen Refrontolo udsættes for gennem de sidste år af Første Verdenskrig.

Stærke kvinder

Historien om adelsfamilien Spada og deres belejrede gods, mens krigen raserer omgivelserne, er dog fiktion baseret på fakta, og de subtile karakterskildringer af Spada-familiens stærke damer – den kloge bedstemor Nancy og den ensomme men handlekraftige tante Maria – leder næsten tankerne hen på Isabel Allendes Åndernes Hus.

Overfladisk hovedperson

Men på trods af disse gennemførte personer forbliver 17-årige Paolo en glat karakter, der er svær at indleve sig i. Man undrer sig flere gange over markante begivenheder, han kommer ud for, uden at de får den store betydning for hans udvikling.

Villa Spada er interessant læsning med dramatisk handling og historisk relevans, men mangler den sidste dybde i opbygningen af de primære personer, for at man lader sig rive helt med.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår, oversat fra japansk af Mette Holm, 302 sider, Klim.

Middelmådig Murakami

 Haruki Murakami - Den farveløse Tsukuru Tazakis...”Vi håber, at bogen rammer danske læsere med samme kraft, som en ny Beatles-skive i tresserne”, skriver forlaget Klim i følgebrevet til Haruki Murakamis nye bog på dansk, Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår.

Henvisningen er til romanens modtagelse i USA, hvor rockmusiker og forfatter Patti Smith sammenligner ”Murakami-effekten” med tidligere generationers ”Beatles-frenzy”.

Retningsløs roman

Og med Murakamis høje popularitet herhjemme, er det da også fuldt ud sandsynligt. Men for mig er den storsælgende japaners seneste roman ikke overbevisende.

Vist er plottet forholdsvis interessant og komponeret med stigende spændingskurve, og vist er der tænksomme digressioner, der fodrer læseren med filosofiske betragtninger om livet og verden.

Alligevel er det samlede billede en retningsløs roman, der gør meget ud af at lægge op til et stort mysterium, kun for at lade løsningen være en banal løgn; og en nem, men uforløst, måde at få plottet til at gå op på.

Efter den eksperimentelle IQ84-serie, lægger romanen her sig mere op ad de elskede ”Norwegian Wood” og ”Kafka på stranden”.

Farveløs fortælling

Men selv om det ligefremme sprog for mange trofaste Murakamilæsere er en kvalitet, savner jeg både rytme og poesi i sproget og større troværdighed i karakterskildringen. Murakamis farveløse fortælling forbliver farveløs og overfladisk.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Javier Marías: Forelskelser

Javier Marías: Forelskelser, oversat af Iben Hasselbalch, roman, 368 sider, Gyldendal.

Kærlighedens blinde vinkler

Javier Marias - Forelskelser”…hvad der sker i romaner, er ligegyldigt eller bliver glemt, når man er færdig med dem. Det interessante er de muligheder og tanker, som de fremkalder i én og illustrerer med deres opdigtede problemstillinger, det står tilbage med større tydelighed end virkelige hændelser, man tænker mere over dem.”

Sådan siger en af hovedpersonerne i den spanske forfatter Javier Marías’ nye roman, Forelskelser, og giver her nøglen til en af bogens pointer; at historier sætter aftryk i os, selv de opdigtede, selv dem vi selv digter, og som senere viser sig at være forkerte.

Sandheden der forskydes

Det er netop sådan, at Forelskelser er bygget op: Af en række begivenheder, der holdes op, drejes rundt og analyseres fra alle potentielle vinkler, så billedet bliver til et prisme, mangefacetteret, og sandheden forskydes.

Handlingen involverer en håndfuld forelskelser i bred forstand: Den kvindelige fortællers betagelse af et forelsket udseende par, parrets lykkelige og vedvarende forelskelse, mandens bedste vens forelskelse i sin vens hustru, den kvindelige fortællers forelskelse i den samme mands bedste ven, og hustruens senere forelskelse i sin mands bedste ven.

Mordgåde

I kontrast til de omstændelige analyser benytter Marías sig også i nogen grad af krimiens virkemidler, så et mord og et overraskende aspekt af motivet bag forbrydelsen driver historien frem.

Filosofisk undersøgelse af forelskelsens natur

Marías, der betegnes som en af Spaniens største forfattere og kandidat til Nobelprisen i litteratur, mangler stadig at få sit gennembrud herhjemme, men med denne nuancerede og velfortalte filosofiske undersøgelse af forelskelsens natur ligger det forhåbentlig lige for.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Marguerite Duras: Dæmning mod Stillehavet

Marguerite Duras: Dæmning mod Stillehavet, oversat af Lone Bjelke, Forlaget Vandkunsten

Marguerite Duras_daemning mod stillehavetGennembrudsroman endelig på dansk

I år er det 100 år siden, at den franske forfatter og filmskaber Marguerite Duras blev født. Det fejres i Danmark med en førstegangsoversættelse af gennembrudsromanen fra 1950; den delvis selvbiografiske Dæmning mod Stillehavet.

Fransk Indokina

Baseret på det samme stof som romanerne Elskeren og Elskeren fra Nordkina udspiller den trøstesløse fortælling sig i Fransk Indokina, hvor Duras selv blev født og voksede op.

Personlige erfaringer

Som i hendes egen historie er faren i romanen død og resten af familien overladt til fattigdom. Hele opsparingen fra morens undervisning er brugt på et stykke jord, der viser sig umuligt at opdyrke, da det hvert år oversvømmes af Stillehavet.

Dæmningen

I et anfald af håb og vilje bygger moren sammen med de lokale bønder en stor dæmning, der skal gøre det muligt at dyrke jorden. Men allerede første år fejer bølgerne dæmningen væk og drukner både afgrøder og optimisme.

I Duras’ på samme tid nøjsomme og lyriske prosa er stemningen i en fattig, hvid kolonifamilie skrevet frem som chokerende barsk og håbløs.

Moderportræt

Duras er ubarmhjertig i sit uflatterende portræt af ikke bare moderfiguren, men også de halvvoksne børn, Joseph og Suzanne, som mangler opdragelse og empati i deres konstante stræben efter rigdom og frihed.

I de skarptskårne sætninger ligger antydningerne i lag og danner et flerstemmigt, urovækkende billede af den unaturlige kombination af fattigdom og kolonimagt.

Inspiratoren Duras

Duras er et forbillede for flere yngre, danske forfattere og bør læses af alle med interesse for sprog og de mørkere sider af den menneskelige psyke.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Joyce Carol Oates: De forbandede

Joyce Carol Oates: De forbandede, oversat af Lærke Pade, 712 sider, Gads Forlag.

MonstrøstDe forbandende Joyce carol oates

711 siders gotisk murstensroman. Det er, hvad produktive Joyce Carol Oates præsenterer os for i sin seneste udgivelse De forbandede.

Den 76-årige amerikanske forfatter har mere end 50 romaner på samvittigheden foruden noveller, digte, essays, skuespil mm.

Vampyrer i Princeton

I De forbandede befinder vi os i universitetsmiljøet i Princeton i begyndelsen af 1900-tallet.

Persongalleriet er mangfoldigt og tæller både vampyrer i diverse forklædninger og historiske personer i dristige fiktionaliseringer.

Præsidenter og forfattere

Især daværende rektor på Princeton University (og kommende amerikansk præsident og nobelprismodtager), Woodrow Wilson, er indgående karakteriseret som anæmisk, svagelig, medicinomtåget og neurotisk.

Alt imens han spydigt langer giftige anklager ud mod sine politiske modstandere, deriblandt siddende præsident Theodore Roosevelt.

Også forfatterne Mark Twain og Jack London optræder, mens socialisten Upton Sinclair spiller en større birolle.

Kompliceret gotisk fortælling

Plottet kan ikke tilnærmelsesvis gengives her, men skydes i gang, da Princetons mest anerkendte personlighed Pastor Winslow Slades smukke barnebarn, Annabel, forsvinder fra sit eget bryllup sammen med en dæmon.

Herefter breder ”forbandelsen” sig blandt universitetsbyens finere familier og koster både menneskeliv og ikke helt naturlige børnefødsler.

For lang, men højt niveau

At bogen er alt for lang og plottet alt for omstændeligt forgrenet, er der ingen tvivl om, men Oates formår alligevel at holde det fortælletekniske niveau hele vejen med en kakofonisk række fortællere med hver deres begrænsede indsigt i “forbandelsen”.

En monstrøs bog med høj underholdningsværdi og litterært niveau, som dog burde have været kraftigt beskåret.

NB. Joyce Carol Oates gæster Louisiana Literature i Humlebæk fra 21.-24. august.

[Anmeldelsen bringes også i Fyens Stiftstidende]

Den litterære krimi

– forbrydelsen som motor for formidling

Paul Auster: ”By af glas” (i New York-trilogien)
Jan Kjærstad: Wergeland-trilogien
Arne Dahl: Europa Blues og andre bøger i serien om A-gruppen

 Litterær krimi - anbefalinger fra Litteraturterapi

Den populære krimi

Krimien er mere populær end nogensinde og nyder godt af en stor læserskare, heriblandt en del der aldrig læser andet end krimier.

Samtidig er krimien ugleset på det litterære parnas, og det af flere grunde.

De forbudte følelser

Traditionelt har krimien dyrket det spektakulære og det makabre og henvender sig dermed til nogle grundlæggende forbudte eller i hvert fald dystre følelser i os, hvor den almindelige skønlitterære prosa oftere handler om mere tilladte følelser på et højere æstetisk niveau.

Krimien – en formelgenre

Hertil kommer, at krimien som formelgenre synes at tiltrække forfattere uden de store litterære kundskaber, ligesom læserne nogle gange glemmer at stille krav til krimiens værdi som litteratur, fordi dens primære job er, at levere en god og spændende historie.

Plottet i centrum

Krimigenren har plottet i centrum, og der lægges ofte mere vægt på, at historien, der bliver fortalt, er spændende, overraskende og – helst også – bloddryppende, end på sproget og formen.

Krimiplot som motor for læsning

Til gengæld har mere litterære forfattere også taget krimimodellen til sig; måske netop fordi den udgør en forbindelse til det forjættede land, hvor bøger sælger og faktisk bliver læst.

Et krimiplot er simpelthen en motor for læsningen, og dermed med til at gøre det lettere at formidle sine budskaber.

Tre forfattere leger med krimien:

Paul Auster

Paul Auster lader i sin i sin geniale roman, By af glas, en gammeldags detektivhistorie være udgangspunktet for en jagt på noget helt andet og større end en potentiel forbryder.

Den lille roman, der har den labyrintiske storby som centralt motiv, spiller handling og form op imod hinanden og er metafiktion på højt niveau, altså et værk, der refererer til sig selv som litteratur og kunstværk.

By af glas er Austers internationale gennembrud og står stadig som en postmoderne klassiker.

Jan Kjærstad

Jan Kjærstad udgav fra starten af 1990’erne og frem til årtusindeskiftet den stort anlagte romantrilogi om Jonas Wergeland.

Efter endt læsning husker man de tre mammutromaner som alt andet end krimi, men det er faktisk en mordgåde, som gør den evigt filosoferende og tænksomme handling til mere end blot Jonas’ livsfortælling, men til en lang argumentation for og forklaring på en central og fatal scene.

Arne Dahl

Arne Dahl, som i virkeligheden hedder Jan Arnald og er doktor i litteraturvidenskab, har skrevet elleve bøger i serien om politienheden A-gruppen.

Modsat de to ovennævnte forfatteres bøger er disse deciderede krimiromaner i absolut topklasse hvad angår spænding, plot og gru.

Hvor Auster og Kjærstad bruger krimielementer i almindelig fiktion, bruger Jan Arnald i stedet sit pseudonym til at producere velskrevne krimier med et højt æstetisk og intellektuelt indhold.

På den måde får læseren en solid litterær oplevelse, mens bogen nærmest læser sig selv.

Store eksistentielle spørgsmål

Detektivromanen By af GlasArne Dahl kan anbefales til alle krimielskere, mens Kjærstad og Auster henvender sig til dem, der i deres læsning søger flere spørgsmål end svar:

Hvad er et menneske? Hvad er et liv?

Hvad udgør et menneskes fortælling? Hvad er virkelighed, og hvad er drøm eller spejling?

Hvad er meningen med livet? Hvad er sprog?

Er der en kerne i identiteten? Og endnu flere eksistentielle spørgsmål, som gør læseren til et nyt og mere reflekteret menneske med disse læsninger i bagagen.

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah, roman, oversat fra engelsk af Susanne Staun, 514 sider, Gyldendal.

Bevidstheden om raceAdichie - Americana

Med to romaner og en novellesamling bag sig og en række internationale nomineringer og store litterære priser på CV’et, er nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie allerede en litterær stjerne.

Hendes tredje roman Americanah cementerer Adichies position som ikke bare en afrikansk men en international litterær stemme, der er værd at lytte til.

Læs også anmeldelse af Chimamanda Ngozi Adichies novellesamling fra 2010 Det du har om halsen her

Blogger om race i USA

Romanen følger nigerianske Ifemelu gennem gymnasie- og universitetsårene i Lagos, indtil hun får visum til USA og herefter hendes hårde kamp for som immigrant at få et job og klare sig i USA.

Hun begynder at skrive bloggen RACENDE: En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere (tidligere kendt som negre), der bliver så stor en succes, at hun snart kan leve af reklameindtægter og anonyme donationer fra de mange læsere.

Identitet og kærlighed

Bloggen slår også romanens temaer an; race som et af de store emner i USA, mens Ifemelu i Afrika aldrig har følt sig sort, hierarkiet mellem forskellige racer, hvor sort altid er den nederste og temaet om den afrikanske identitet i mødet med den amerikanske.

Som bærende element i romanen ligger en rørende kærlighedshistorie mellem Ifemelu og gymnasiekæresten Obinze, som det ikke lykkes at få visum til USA.

De mister kontakten, men mødes igen, da Ifemelu efter 15 år i USA beslutter at flytte tilbage til Nigeria.

Tidens flod

Americanah er en intelligent og kompleks udviklingsfortælling om afrikansk identitet, livet som immigrant, kærlighedsforhold i forskellige variationer og behovet for at komme hjem og finde sig selv, kun for at opdage at man aldrig kan blive den samme igen.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Køb bogen her

Older posts

© 2017 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑