Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Tag: Roman (page 2 of 4)

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen, 208 sider, People’s Press.

Når sårbarheden indhenter os

Maria Gerhardt aka Djuna BarnesHvor går grænsen mellem ægte litteratur og patetisk selvbiografi? Det kan være svært at definere, men hos Maria Gerhardt befinder vi os, trods et dybt og åbenlyst personligt materiale, solidt plantet på den litterære side.

Bogen indledes med Inger Christensen-citatet ”Jeg har forsøgt at fortælle om en verden, der ikke findes, for at den skulle findes.” Og således placeres fortællingen i det brede spektrum af autofiktion, hvor personer og situationer er faktuelle, men oplevelsen og gengivelsen er subjektiv og muligvis fiktiv.

DJ Djuna Barnes

Fortælleren er Maria Gerhardt, kendt under det litterære DJ-alias Djuna Barnes som en af Danmarks mest anerkendte DJ’s op igennem 00erne. Formen er krydsklip mellem de unge år som venstrefløjsaktivist på Nørrebro i København med en spirende karriere som DJ og nutiden, hvor fortælleren bor sammen med sin kæreste og lille søn, da hun rammes af brystkræft og gennemgår et voldsomt sygdomsforløb.

Kærlighedshistorie

Gennem begge spor løber kærlighedshistorien til Rosa, som et samlingspunkt i de unge, vilde år i den københavnske nat med musik, druk, stoffer og skiftende kærester i overflod, og som en evig forelskelse og smuk tilstedeværelse, der først kulminerer godt 15 år og en baby senere. Lige inden diagnosen sætter livet i undtagelsestilstand.

Indblik i Københavns hipstermiljø

Der er masser af drama i historien, men tonen holdes stabilt kølig og observerende, dog ikke uden smerte og aldrig uden sårbarhed. Bogen giver desuden et usentimentalt blik ind i Københavns kreative hipstermiljø og viser menneskeligheden bag succes og kendisser. ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” er fængslende og original, inderlig og dragende.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Javier Marías: Forelskelser

Javier Marías: Forelskelser, oversat af Iben Hasselbalch, roman, 368 sider, Gyldendal.

Kærlighedens blinde vinkler

Javier Marias - Forelskelser”…hvad der sker i romaner, er ligegyldigt eller bliver glemt, når man er færdig med dem. Det interessante er de muligheder og tanker, som de fremkalder i én og illustrerer med deres opdigtede problemstillinger, det står tilbage med større tydelighed end virkelige hændelser, man tænker mere over dem.”

Sådan siger en af hovedpersonerne i den spanske forfatter Javier Marías’ nye roman, Forelskelser, og giver her nøglen til en af bogens pointer; at historier sætter aftryk i os, selv de opdigtede, selv dem vi selv digter, og som senere viser sig at være forkerte.

Sandheden der forskydes

Det er netop sådan, at Forelskelser er bygget op: Af en række begivenheder, der holdes op, drejes rundt og analyseres fra alle potentielle vinkler, så billedet bliver til et prisme, mangefacetteret, og sandheden forskydes.

Handlingen involverer en håndfuld forelskelser i bred forstand: Den kvindelige fortællers betagelse af et forelsket udseende par, parrets lykkelige og vedvarende forelskelse, mandens bedste vens forelskelse i sin vens hustru, den kvindelige fortællers forelskelse i den samme mands bedste ven, og hustruens senere forelskelse i sin mands bedste ven.

Mordgåde

I kontrast til de omstændelige analyser benytter Marías sig også i nogen grad af krimiens virkemidler, så et mord og et overraskende aspekt af motivet bag forbrydelsen driver historien frem.

Filosofisk undersøgelse af forelskelsens natur

Marías, der betegnes som en af Spaniens største forfattere og kandidat til Nobelprisen i litteratur, mangler stadig at få sit gennembrud herhjemme, men med denne nuancerede og velfortalte filosofiske undersøgelse af forelskelsens natur ligger det forhåbentlig lige for.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Kristina Stoltz: På ryggen af en tyr

Kristina Stoltz - På ryggen af en tyrKristina Stoltz: På ryggen af en tyr – en tragedie, 176 sider, Rosinante.

Det ødsle forfald

Sommer. Strand. Olieudslip. Døde dyr. Et hus fuld af kunstværker og sand på gulvet. En forladt dreng. En ung pige på sommerferie. En mors nye elsker. En anden mors fødselsdepression. En tredje mors snarlige død.

Reminiscenser fra Marguerite Duras

I Kristina Stoltz’ nye roman ”På ryggen af en tyr” er vi tilbage i et drømme-, eller mareridtsagtigt, scenarie med reminiscenser fra Marguerite Duras’ œuvre og tråde tilbage til Stoltz’ egne tidligere udgivelser, især romanen ”Historien”.

Teenagepigens møde med den lidt yngre dreng med de grå øjne er gennemgående, mens forholdet mellem tre forskellige mødre og deres børn undersøges og lægges frem for læseren.

–> Læs også anmeldelse af Marguerite Duras’ Dæmning mod Stillehavet, som netop er udkommet første gang på dansk

Kakofonisk

Romanen er flersporet og flerstemmig og samler sig kun nødigt til et hele. Alligevel forbinder stemningen de forskellige spor og lægger sig som et ensartet filter over personernes krydsende baner.

Der er noget nøgternt over Stoltz’ prosa, som det lysstofrør en tjener tænder over den unge piges nøgne krop på hans seng.

Erotisk

Erotikken er allestedsnærværende, men i en syg variant, der spejler det overgreb på naturen, som et olieudslip fra en supertanker udgør.

Hver enkelt af fortællingerne rummer en personlig tragedie og en brist i forholdet mellem nære familiemedlemmer.

Tragisk

Og det er i disse ulykkelige relationer mellem børn og deres forældre, at bogen virkelig åbner sig mod sin læser. Heri ligger det sørgmodige, det tragiske, den enkeltes undergang og skønheden i forfaldets ødselhed.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Marguerite Duras: Dæmning mod Stillehavet

Marguerite Duras: Dæmning mod Stillehavet, oversat af Lone Bjelke, Forlaget Vandkunsten

Marguerite Duras_daemning mod stillehavetGennembrudsroman endelig på dansk

I år er det 100 år siden, at den franske forfatter og filmskaber Marguerite Duras blev født. Det fejres i Danmark med en førstegangsoversættelse af gennembrudsromanen fra 1950; den delvis selvbiografiske Dæmning mod Stillehavet.

Fransk Indokina

Baseret på det samme stof som romanerne Elskeren og Elskeren fra Nordkina udspiller den trøstesløse fortælling sig i Fransk Indokina, hvor Duras selv blev født og voksede op.

Personlige erfaringer

Som i hendes egen historie er faren i romanen død og resten af familien overladt til fattigdom. Hele opsparingen fra morens undervisning er brugt på et stykke jord, der viser sig umuligt at opdyrke, da det hvert år oversvømmes af Stillehavet.

Dæmningen

I et anfald af håb og vilje bygger moren sammen med de lokale bønder en stor dæmning, der skal gøre det muligt at dyrke jorden. Men allerede første år fejer bølgerne dæmningen væk og drukner både afgrøder og optimisme.

I Duras’ på samme tid nøjsomme og lyriske prosa er stemningen i en fattig, hvid kolonifamilie skrevet frem som chokerende barsk og håbløs.

Moderportræt

Duras er ubarmhjertig i sit uflatterende portræt af ikke bare moderfiguren, men også de halvvoksne børn, Joseph og Suzanne, som mangler opdragelse og empati i deres konstante stræben efter rigdom og frihed.

I de skarptskårne sætninger ligger antydningerne i lag og danner et flerstemmigt, urovækkende billede af den unaturlige kombination af fattigdom og kolonimagt.

Inspiratoren Duras

Duras er et forbillede for flere yngre, danske forfattere og bør læses af alle med interesse for sprog og de mørkere sider af den menneskelige psyke.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Katrine Marie Guldager: Peters død

Katrine Marie Guldager: Peters død, 208 sider,  Lindhardt og Ringhof.

Fjerde bind i Køge-krønikenKatrine Marie guldager - peters død

I Katrine Marie Guldagers roste Køge-krønike er vi i år nået til fjerde bind ud af otte planlagte – og til 1970’erne.

De foregående tre bind, som alle kaldes selvstændige romaner i serien, har taget hul på historien om søskendeparret Leonora og Henry, der vokser op i Køge hos faren Peter, efter at deres mor har forladt familien.

Kollektiv i Hellerup

Peters død handler selvsagt om deres fars – pludselige – død og hvordan det påvirker hans familie.

Men den tager sit udgangspunkt i Henrys etablering af et kollektiv i Hellerup sammen med sin gravide kone, lille søn og en række andre par og enlige.

Distanceret fortæller

I kollektivet lever hippieidealerne og drømmen om storfamilien, men fortælleren holder en humoristisk/satirisk distance og udstiller stereotyperne i stedet for at komme rigtigt under huden på personerne.

Vi hører om klidboller og rødbedebøffer, gruppeknus, fællesbørn og kropsbevidsthed, mens Leonora er mere traditionel i sine drømme om familie og børn.

Konstrueret historie

Historien i dette fjerde bind er, som i de foregående, underholdende og rørende med en spændende forankring i den tid, den foregår i.

Men samtidig fornemmes det skelet af plot, der skal passe med tidligere og kommende dele af serien, som en tung drejebog, der går forud for personernes psykologi.

Og i stedet for at føle med karaktererne, opleves de i nogen grad som stiliserede marionetdukker i fortællerens teater. Bogen fungerer dog i nogen grad som handlingsbåret portræt af en tidsperiode med den fortsatte beretning om familien fra Køge.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Joyce Carol Oates: De forbandede

Joyce Carol Oates: De forbandede, oversat af Lærke Pade, 712 sider, Gads Forlag.

MonstrøstDe forbandende Joyce carol oates

711 siders gotisk murstensroman. Det er, hvad produktive Joyce Carol Oates præsenterer os for i sin seneste udgivelse De forbandede.

Den 76-årige amerikanske forfatter har mere end 50 romaner på samvittigheden foruden noveller, digte, essays, skuespil mm.

Vampyrer i Princeton

I De forbandede befinder vi os i universitetsmiljøet i Princeton i begyndelsen af 1900-tallet.

Persongalleriet er mangfoldigt og tæller både vampyrer i diverse forklædninger og historiske personer i dristige fiktionaliseringer.

Præsidenter og forfattere

Især daværende rektor på Princeton University (og kommende amerikansk præsident og nobelprismodtager), Woodrow Wilson, er indgående karakteriseret som anæmisk, svagelig, medicinomtåget og neurotisk.

Alt imens han spydigt langer giftige anklager ud mod sine politiske modstandere, deriblandt siddende præsident Theodore Roosevelt.

Også forfatterne Mark Twain og Jack London optræder, mens socialisten Upton Sinclair spiller en større birolle.

Kompliceret gotisk fortælling

Plottet kan ikke tilnærmelsesvis gengives her, men skydes i gang, da Princetons mest anerkendte personlighed Pastor Winslow Slades smukke barnebarn, Annabel, forsvinder fra sit eget bryllup sammen med en dæmon.

Herefter breder ”forbandelsen” sig blandt universitetsbyens finere familier og koster både menneskeliv og ikke helt naturlige børnefødsler.

For lang, men højt niveau

At bogen er alt for lang og plottet alt for omstændeligt forgrenet, er der ingen tvivl om, men Oates formår alligevel at holde det fortælletekniske niveau hele vejen med en kakofonisk række fortællere med hver deres begrænsede indsigt i “forbandelsen”.

En monstrøs bog med høj underholdningsværdi og litterært niveau, som dog burde have været kraftigt beskåret.

NB. Joyce Carol Oates gæster Louisiana Literature i Humlebæk fra 21.-24. august.

[Anmeldelsen bringes også i Fyens Stiftstidende]

Den litterære krimi

– forbrydelsen som motor for formidling

Paul Auster: ”By af glas” (i New York-trilogien)
Jan Kjærstad: Wergeland-trilogien
Arne Dahl: Europa Blues og andre bøger i serien om A-gruppen

 Litterær krimi - anbefalinger fra Litteraturterapi

Den populære krimi

Krimien er mere populær end nogensinde og nyder godt af en stor læserskare, heriblandt en del der aldrig læser andet end krimier.

Samtidig er krimien ugleset på det litterære parnas, og det af flere grunde.

De forbudte følelser

Traditionelt har krimien dyrket det spektakulære og det makabre og henvender sig dermed til nogle grundlæggende forbudte eller i hvert fald dystre følelser i os, hvor den almindelige skønlitterære prosa oftere handler om mere tilladte følelser på et højere æstetisk niveau.

Krimien – en formelgenre

Hertil kommer, at krimien som formelgenre synes at tiltrække forfattere uden de store litterære kundskaber, ligesom læserne nogle gange glemmer at stille krav til krimiens værdi som litteratur, fordi dens primære job er, at levere en god og spændende historie.

Plottet i centrum

Krimigenren har plottet i centrum, og der lægges ofte mere vægt på, at historien, der bliver fortalt, er spændende, overraskende og – helst også – bloddryppende, end på sproget og formen.

Krimiplot som motor for læsning

Til gengæld har mere litterære forfattere også taget krimimodellen til sig; måske netop fordi den udgør en forbindelse til det forjættede land, hvor bøger sælger og faktisk bliver læst.

Et krimiplot er simpelthen en motor for læsningen, og dermed med til at gøre det lettere at formidle sine budskaber.

Tre forfattere leger med krimien:

Paul Auster

Paul Auster lader i sin i sin geniale roman, By af glas, en gammeldags detektivhistorie være udgangspunktet for en jagt på noget helt andet og større end en potentiel forbryder.

Den lille roman, der har den labyrintiske storby som centralt motiv, spiller handling og form op imod hinanden og er metafiktion på højt niveau, altså et værk, der refererer til sig selv som litteratur og kunstværk.

By af glas er Austers internationale gennembrud og står stadig som en postmoderne klassiker.

Jan Kjærstad

Jan Kjærstad udgav fra starten af 1990’erne og frem til årtusindeskiftet den stort anlagte romantrilogi om Jonas Wergeland.

Efter endt læsning husker man de tre mammutromaner som alt andet end krimi, men det er faktisk en mordgåde, som gør den evigt filosoferende og tænksomme handling til mere end blot Jonas’ livsfortælling, men til en lang argumentation for og forklaring på en central og fatal scene.

Arne Dahl

Arne Dahl, som i virkeligheden hedder Jan Arnald og er doktor i litteraturvidenskab, har skrevet elleve bøger i serien om politienheden A-gruppen.

Modsat de to ovennævnte forfatteres bøger er disse deciderede krimiromaner i absolut topklasse hvad angår spænding, plot og gru.

Hvor Auster og Kjærstad bruger krimielementer i almindelig fiktion, bruger Jan Arnald i stedet sit pseudonym til at producere velskrevne krimier med et højt æstetisk og intellektuelt indhold.

På den måde får læseren en solid litterær oplevelse, mens bogen nærmest læser sig selv.

Store eksistentielle spørgsmål

Detektivromanen By af GlasArne Dahl kan anbefales til alle krimielskere, mens Kjærstad og Auster henvender sig til dem, der i deres læsning søger flere spørgsmål end svar:

Hvad er et menneske? Hvad er et liv?

Hvad udgør et menneskes fortælling? Hvad er virkelighed, og hvad er drøm eller spejling?

Hvad er meningen med livet? Hvad er sprog?

Er der en kerne i identiteten? Og endnu flere eksistentielle spørgsmål, som gør læseren til et nyt og mere reflekteret menneske med disse læsninger i bagagen.

Stine Askov: Kaninens år

Stine Askov: Kaninens år, 288 sider, Gyldendal

Stine Askov anmeldelseMidtlivskrise hos gennemsnitsdanskeren

Stine Askov er pædagog, men sprang i 2012 ud som forfatter med debutromanen Bid, der blev nomineret til debutantprisen i Forum.

Kaninens år er den letflydende og letgenkendelige opfølger om Trine på 37, der ligesom forfatteren er uddannet pædagog.

Hun bor i indre København, er gift med Asger og mor til to små piger. Men parforholdet er gået i stå, og hun ved ikke, hvordan de kommer videre.

Hverdagsdrama

Stilen er dagligdags, banal og mundtlig i de mange replikker, der fortæller hverdagsdramaet om det truende kollaps for en familie, som ligner de fleste andre danske kernefamilier.

Historien minder om Signe Langtved Pallisgaards debut fra tidligere på året, Et andet sted, men Askov halter langt bagefter Pallisgaard på tyngde og evnen til kompleks karakter- og plottegning.

Læs anmeldelsen af Signe Langtved Pallisgaards Et andet sted her

Nødvendigheden mangler

I Kaninens år mærker man ikke nødvendigheden, der tvinger personerne til at handle, som de gør.

Her bliver madpakkerne og den manglende sex udslagsgivende for, at Trine trækker sig fra forholdet.

Hvad kommer efter bruddet?

Det betyder en ny start langt oppe i Nordsjælland, hvor man går i grønne crocs og har kaniner i haven.

Men hvad sker der, efter at frihedstrangen har vundet, og man som enlig mor skal klare hverdagen alene med alt, hvad den byder på af edderkopper, alkoholiske naboer og umulige børn?

Genkendelig men overfladisk

Kaninens år er let at spejle sig i, hvis man er småbørnsmor i fast forhold, men vi kommer aldrig langt nok under overfladen på personerne, til at de for alvor sætter sig spor i læseren.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Mette Hegnhøj: Ella er mit navn vil du købe det?

Mette Hegnhøj: Ella er mit navn vil du købe det?, 140 ark, 248 kroner, Jensen & Dalgaard

Poetsne og skrivemaskinekatteMette Hegnhøj - Ella er mit navn vil du købe det - Inside

140 løsark tilsyneladende skrevet på skrivemaskine, en fin æske, drys af poetsne (dvs. ord lavet til bittesmå runde papirstykker af en hulmaskine)…

Nyt værk af Mette Hegnhøj

Mette Hegnhøj har tidligere skrevet børnebøger, og selv om hendes skønne nye værk er noget helt andet, foregår det stadig fra barnets synsvinkel. Hovedpersonen, som også sidder bag tasterne, er nemlig den 12årige Ella, hvis mor har et antikvariat.

Ella bag tasterne

Teksten på arkene er Ellas historie om sin tilværelse i Privaten bag Antikvariatet, hvor hun pakker bogkasser fra dødsboer ud og laver lykkeposer, mens moren går ud og morer sig med Plageånden.

Katten Kattekismus

Historien forløber over ni afgørende dage, fra Ella finder katten Kattekismus i en bogkasse, og de bliver venner, til den på mystisk vis forsvinder igen og ender med at give Ella modet til at forlade sin mor og Antikvariatet.

Tekstarkene skal forestille at være Ellas efterladte noter, herunder tegninger af Kattekismus lavet med tegn på skrivemaskinen.

Metaperspektiv

Værket er gennemført, sødt og sjovt. Der er et spændende metaperspektiv, en leg med repræsentationsformer og en fin legemliggørelse af en fortælling med stærk karaktertegning på få ord.

Underspillet humor og umiddelbar poesi

Der er noget tidlig Marie Key over Hegnhøjs underspillede humor og den præcise og umiddelbare poesi, der med små indikatorer fortæller en detaljeret historie.

Uden for KATTEgori

Ella er mit navn vil du købe det er ikke så ligetil at KATTEgorisere, men det gør ikke noget. Tværtimod.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Køb bogen

Læs mere om Mette Hegnhøj

 

Torben Munksgaard: I virkeligheden

Torben Munksgaard: I virkeligheden, 304 sider, 299,95 kr., Lindhardt og Ringhof.

Under overfladenTorben Munksgaard - I virkeligheden

Der er studiesekretæren, der halter efter at være blevet kørt ned, men som kollegaen en aften ser løbe ubesværet hen ad vejen.

Der er den dygtige studine, der vinder en million, men senere dukker op som escort til en polterabend.

Og så er der fortælleren, der gennem falske opkald til sine medstuderende spinder et net af både løgne og sandheder, som bliver skæbnesvangert for de implicerede.

I virkeligheden er på den måde inddelt i en række fortællinger, der langsomt knyttes sammen af et overlappende persongalleri og en fælles reference til miljøet omkring kunsthistoriestudiet i København og nattelivet på indre Nørrebro.

Det skjulte

Interessen ligger hos de hemmeligheder, som karaktererne forsøger at holde skjult, men som har det med alligevel at finde vej til overfladen.

Torben Munksgaard skriver med stor præcision og indlevelse i sine karakterer, og romanen bæres frem af både de mundrette dialoger og det komplicerede og velorkestrerede plot.

Studielivets eksistentialisme

De rammende skildringer af studielivet trækkes op på et eksistentielt niveau, mens romanen bid for bid samler sig for læseren i en overraskende og helstøbt konstruktion.

Mere inderlighed end satire

Samtidig viser I virkeligheden tegn på, at en større inderlighed til dels har erstattet satiren fra tidligere udgivelser.

Munksgaard debuterede i 2007 med den opfindsomme og samfundssatiriske roman Retrograd, om en mand, der bliver yngre, og har siden udgivet to andre anmelderroste romaner, hvor forfatteren også leger med form og koncept.

Støttet af Statens Kunstfond

Og med sidste års tildeling af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, kan man måske tillade sig allerede at begynde at glæde sig til Munksgaards næste udspil.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Læs mere om forfatteren på torbenmunksgaard.dk

Køb bogen her

Older posts Newer posts

© 2018 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑