Stine Askov: Kaninens år, 288 sider, Gyldendal
Midtlivskrise hos gennemsnitsdanskeren
Stine Askov er pædagog, men sprang i 2012 ud som forfatter med debutromanen Bid, der blev nomineret til debutantprisen i Forum.
Kaninens år er den letflydende og letgenkendelige opfølger om Trine på 37, der ligesom forfatteren er uddannet pædagog.
Hun bor i indre København, er gift med Asger og mor til to små piger. Men parforholdet er gået i stå, og hun ved ikke, hvordan de kommer videre.
Hverdagsdrama
Stilen er dagligdags, banal og mundtlig i de mange replikker, der fortæller hverdagsdramaet om det truende kollaps for en familie, som ligner de fleste andre danske kernefamilier.
Historien minder om Signe Langtved Pallisgaards debut fra tidligere på året, Et andet sted, men Askov halter langt bagefter Pallisgaard på tyngde og evnen til kompleks karakter- og plottegning.
Læs anmeldelsen af Signe Langtved Pallisgaards Et andet sted her
Nødvendigheden mangler
I Kaninens år mærker man ikke nødvendigheden, der tvinger personerne til at handle, som de gør.
Her bliver madpakkerne og den manglende sex udslagsgivende for, at Trine trækker sig fra forholdet.
Hvad kommer efter bruddet?
Det betyder en ny start langt oppe i Nordsjælland, hvor man går i grønne crocs og har kaniner i haven.
Men hvad sker der, efter at frihedstrangen har vundet, og man som enlig mor skal klare hverdagen alene med alt, hvad den byder på af edderkopper, alkoholiske naboer og umulige børn?
Genkendelig men overfladisk
Kaninens år er let at spejle sig i, hvis man er småbørnsmor i fast forhold, men vi kommer aldrig langt nok under overfladen på personerne, til at de for alvor sætter sig spor i læseren.
[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]
