Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Tag: USA

Joyce Carol Oates: De forbandede

Joyce Carol Oates: De forbandede, oversat af Lærke Pade, 712 sider, Gads Forlag.

MonstrøstDe forbandende Joyce carol oates

711 siders gotisk murstensroman. Det er, hvad produktive Joyce Carol Oates præsenterer os for i sin seneste udgivelse De forbandede.

Den 76-årige amerikanske forfatter har mere end 50 romaner på samvittigheden foruden noveller, digte, essays, skuespil mm.

Vampyrer i Princeton

I De forbandede befinder vi os i universitetsmiljøet i Princeton i begyndelsen af 1900-tallet.

Persongalleriet er mangfoldigt og tæller både vampyrer i diverse forklædninger og historiske personer i dristige fiktionaliseringer.

Præsidenter og forfattere

Især daværende rektor på Princeton University (og kommende amerikansk præsident og nobelprismodtager), Woodrow Wilson, er indgående karakteriseret som anæmisk, svagelig, medicinomtåget og neurotisk.

Alt imens han spydigt langer giftige anklager ud mod sine politiske modstandere, deriblandt siddende præsident Theodore Roosevelt.

Også forfatterne Mark Twain og Jack London optræder, mens socialisten Upton Sinclair spiller en større birolle.

Kompliceret gotisk fortælling

Plottet kan ikke tilnærmelsesvis gengives her, men skydes i gang, da Princetons mest anerkendte personlighed Pastor Winslow Slades smukke barnebarn, Annabel, forsvinder fra sit eget bryllup sammen med en dæmon.

Herefter breder ”forbandelsen” sig blandt universitetsbyens finere familier og koster både menneskeliv og ikke helt naturlige børnefødsler.

For lang, men højt niveau

At bogen er alt for lang og plottet alt for omstændeligt forgrenet, er der ingen tvivl om, men Oates formår alligevel at holde det fortælletekniske niveau hele vejen med en kakofonisk række fortællere med hver deres begrænsede indsigt i “forbandelsen”.

En monstrøs bog med høj underholdningsværdi og litterært niveau, som dog burde have været kraftigt beskåret.

NB. Joyce Carol Oates gæster Louisiana Literature i Humlebæk fra 21.-24. august.

[Anmeldelsen bringes også i Fyens Stiftstidende]

Den litterære krimi

– forbrydelsen som motor for formidling

Paul Auster: ”By af glas” (i New York-trilogien)
Jan Kjærstad: Wergeland-trilogien
Arne Dahl: Europa Blues og andre bøger i serien om A-gruppen

 Litterær krimi - anbefalinger fra Litteraturterapi

Den populære krimi

Krimien er mere populær end nogensinde og nyder godt af en stor læserskare, heriblandt en del der aldrig læser andet end krimier.

Samtidig er krimien ugleset på det litterære parnas, og det af flere grunde.

De forbudte følelser

Traditionelt har krimien dyrket det spektakulære og det makabre og henvender sig dermed til nogle grundlæggende forbudte eller i hvert fald dystre følelser i os, hvor den almindelige skønlitterære prosa oftere handler om mere tilladte følelser på et højere æstetisk niveau.

Krimien – en formelgenre

Hertil kommer, at krimien som formelgenre synes at tiltrække forfattere uden de store litterære kundskaber, ligesom læserne nogle gange glemmer at stille krav til krimiens værdi som litteratur, fordi dens primære job er, at levere en god og spændende historie.

Plottet i centrum

Krimigenren har plottet i centrum, og der lægges ofte mere vægt på, at historien, der bliver fortalt, er spændende, overraskende og – helst også – bloddryppende, end på sproget og formen.

Krimiplot som motor for læsning

Til gengæld har mere litterære forfattere også taget krimimodellen til sig; måske netop fordi den udgør en forbindelse til det forjættede land, hvor bøger sælger og faktisk bliver læst.

Et krimiplot er simpelthen en motor for læsningen, og dermed med til at gøre det lettere at formidle sine budskaber.

Tre forfattere leger med krimien:

Paul Auster

Paul Auster lader i sin i sin geniale roman, By af glas, en gammeldags detektivhistorie være udgangspunktet for en jagt på noget helt andet og større end en potentiel forbryder.

Den lille roman, der har den labyrintiske storby som centralt motiv, spiller handling og form op imod hinanden og er metafiktion på højt niveau, altså et værk, der refererer til sig selv som litteratur og kunstværk.

By af glas er Austers internationale gennembrud og står stadig som en postmoderne klassiker.

Jan Kjærstad

Jan Kjærstad udgav fra starten af 1990’erne og frem til årtusindeskiftet den stort anlagte romantrilogi om Jonas Wergeland.

Efter endt læsning husker man de tre mammutromaner som alt andet end krimi, men det er faktisk en mordgåde, som gør den evigt filosoferende og tænksomme handling til mere end blot Jonas’ livsfortælling, men til en lang argumentation for og forklaring på en central og fatal scene.

Arne Dahl

Arne Dahl, som i virkeligheden hedder Jan Arnald og er doktor i litteraturvidenskab, har skrevet elleve bøger i serien om politienheden A-gruppen.

Modsat de to ovennævnte forfatteres bøger er disse deciderede krimiromaner i absolut topklasse hvad angår spænding, plot og gru.

Hvor Auster og Kjærstad bruger krimielementer i almindelig fiktion, bruger Jan Arnald i stedet sit pseudonym til at producere velskrevne krimier med et højt æstetisk og intellektuelt indhold.

På den måde får læseren en solid litterær oplevelse, mens bogen nærmest læser sig selv.

Store eksistentielle spørgsmål

Detektivromanen By af GlasArne Dahl kan anbefales til alle krimielskere, mens Kjærstad og Auster henvender sig til dem, der i deres læsning søger flere spørgsmål end svar:

Hvad er et menneske? Hvad er et liv?

Hvad udgør et menneskes fortælling? Hvad er virkelighed, og hvad er drøm eller spejling?

Hvad er meningen med livet? Hvad er sprog?

Er der en kerne i identiteten? Og endnu flere eksistentielle spørgsmål, som gør læseren til et nyt og mere reflekteret menneske med disse læsninger i bagagen.

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah, roman, oversat fra engelsk af Susanne Staun, 514 sider, Gyldendal.

Bevidstheden om raceAdichie - Americana

Med to romaner og en novellesamling bag sig og en række internationale nomineringer og store litterære priser på CV’et, er nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie allerede en litterær stjerne.

Hendes tredje roman Americanah cementerer Adichies position som ikke bare en afrikansk men en international litterær stemme, der er værd at lytte til.

Læs også anmeldelse af Chimamanda Ngozi Adichies novellesamling fra 2010 Det du har om halsen her

Blogger om race i USA

Romanen følger nigerianske Ifemelu gennem gymnasie- og universitetsårene i Lagos, indtil hun får visum til USA og herefter hendes hårde kamp for som immigrant at få et job og klare sig i USA.

Hun begynder at skrive bloggen RACENDE: En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere (tidligere kendt som negre), der bliver så stor en succes, at hun snart kan leve af reklameindtægter og anonyme donationer fra de mange læsere.

Identitet og kærlighed

Bloggen slår også romanens temaer an; race som et af de store emner i USA, mens Ifemelu i Afrika aldrig har følt sig sort, hierarkiet mellem forskellige racer, hvor sort altid er den nederste og temaet om den afrikanske identitet i mødet med den amerikanske.

Som bærende element i romanen ligger en rørende kærlighedshistorie mellem Ifemelu og gymnasiekæresten Obinze, som det ikke lykkes at få visum til USA.

De mister kontakten, men mødes igen, da Ifemelu efter 15 år i USA beslutter at flytte tilbage til Nigeria.

Tidens flod

Americanah er en intelligent og kompleks udviklingsfortælling om afrikansk identitet, livet som immigrant, kærlighedsforhold i forskellige variationer og behovet for at komme hjem og finde sig selv, kun for at opdage at man aldrig kan blive den samme igen.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Køb bogen her

Nicole Krauss: Det store hus

Nicole Krauss: Det store hus, oversat af Juliane Wammen, 350 sider, Gyldendal.

nicole-krauss - det-store-husDen store fortælling

Nicole Krauss er hurtigt blevet en af USAs – verdens? – største nye forfatterstemmer, siden hun debuterede i 2002. Hun er nu aktuel med sin tredje roman på dansk, Det store hus, som fortsætter i sporet fra især den prisbelønnede bestseller fra 2005, Kærlighedens historie.

Eksistentialisme

Personerne i Krauss’ romaner er af jødisk oprindelse, som hun selv, og bebor steder som New York, Jerusalem, London og Centraleuropa. Men temaerne er bundeksistentialistiske og bør kunne vække genkendelse hos alle mennesker. Erindring, personlig historie, familiebånd, kærlighed og livets og tidens gang er nogle af de gennemgående.

I Det store hus er et monstrøst skrivebord med en gådefuld historie omdrejningspunktet, som en håndfuld fortællinger om forskellige mennesker i forskellige byer kredser om.

Og mens der fortælles om menneskeliv, der leves, rammer historierne plet med bevægende nedslag i de afgørende tidspunkter i et liv: Bestemte erindringer fra barndommen, forelskelse, fødsler, dødsfald, forholdet mellem forældre og børn; børn og forældre.

Det betydningfulde liv

Arven er vigtig hos Krauss, både den familiære og den kulturelle. Samtidig tillægges detaljerne i et livsforløb stor betydning, og et møde med en fremmede, læsningen af en bestemt bog og andre personlige oplevelser hæves op og gøres til pejlemærker for eksistensen.

Det store hus er på den måde ikke en let bog at læse, da læseren kommer til at forstå tyngden af et liv og ser sit eget livs oplevelser, valg, møder og erfaringer i et nyt betydningsfuldt lys. Netop derfor skal bøger ikke være lette at læse, og netop derfor bør man læse Nicole Krauss.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret, noveller, oversat af Karen Margrethe Adserballe, 172 sider. Udgivet november 2010. Forlaget Vandkunsten.

Lydia-Davis---Kakerlakker-om-efteraretLitterariteter

Der er noget arkaisk og nærmest antikvarisk over hele setup’et: Lommeformat, hardback, rødt og gult omslag, gulnet papir fra forlaget sat med typer som fra en skrivemaskine.

Paul Austers ekskone

Her kan man læse, at Lydia Davis var gift med Paul Auster tilbage i 1970’erne. Mon det er derfor, hun nu (red. november 2010) udkommer for første gang i Danmark; for at trække på noget af al Auster-hypen?

Her skal det dog hurtigt tilføjes, at Davis i høj grad kan klare sig på egen hånd.

Nomineret til PEN/Hemingway-prisen

Kakerlakker om efteråret er oversat efter Break it down fra 1986, som var finalist til PEN/Hemingway-prisen; og det er der ikke noget at sige til.

Nerve

Novellerne, hvoraf nogle kun er få linjer lange, er originale, finurlige, sjove, bizarre, sørgelige og eksperimenterende i form og indhold, men med en nerve og et nærvær i sproget og en indføling i historiernes karakterer, så man straks forholder sig til dem og tilmed tit føler sig forbundet med dem.

Stor fortællekunst

Det er uden tvivl stor fortællekunst, og Davis får meget lovende lov til at indvie Forlaget Vandkunstens nye serie af store fortællere i lommeformat. Der er vist noget at glæde sig til.

Til gengæld irriteres denne anmelder lidt over oversættelsen, hvor ’would’ konsekvent oversættes med ’ville’, selv om det oftest er et udtryk for datid og ikke for en vilje. Det formår dog ikke at forstyrre det formidable sprog og en læseoplevelse af de større.

NB. Lydia Davis gæster Louisiana Literature i Humlebæk fredag 22. august.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Chimamanda Ngozi Adichie: Det du har om halsen

Chimamanda Ngozi Adichie: Det du har om halsen, noveller, 240 sider, Gyldendal.

Afrikas nye stjerne

Chimamanda_Ngozi_Adichie - Det du har om halsenDen prisbelønnede, nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie brød i 2007 igennem internationalt med sin anden roman En halv gul sol om Biafrakrigen i Nigeria i slutningen af 1960’erne. Og i 2010 udkom novellesamlingen Det du har om halsen, med tolv fortællinger om store følelser og alvorlige emner.

Læs også anmeldelsen af Chimamanda Ngozi Adichies seneste roman Americanah fra 2014

I novellerne fortælles der om uretmæssige fængslinger, korruption, mord, væbnede optøjer. Om arrangerede ægteskaber, emigrering til USA, afrikansk folketro og magi.

Relationer mellem mennesker

Men mest af alt fortælles der om menneskelige relationer: Familiære relationer, forholdet mellem forældre og børn og mellem ægtefolk, tilfældige møder mellem mennesker, møder forskellige kulturer imellem; både internt i Nigeria og mellem Nigeria og USA.

Ikke nok med at stoffet er så indiskutabelt interessant og vedkommende; Adichie formidler de relevante temaer med stor skønhed og elegance i sit sprog. Der er en ukonstrueret lethed og enkelhed over hendes stil, der dog samtidig emmer af en kompleks og eksotisk poesi.

Noveller i verdensklasse

At Adichie desuden mestrer novellegenren til fulde, gør Det du har om halsen til en stor læseoplevelse med tyngde både i indhold og i form. En læseoplevelse, man bestemt bør unde sig, når den tilmed er gjort tilgængelig på dansk som en af relativt få oversatte litterære repræsentanter for det afrikanske kontinent.

Det du har om halsen er verdenslitteratur, der også bør finde sin plads på danske læseres litterære landkort.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

© 2017 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑