Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 240 sider, Rosinante.
Personlig debut beskriver Frankrigs underklasse indefra
Han er i Frankrig blevet udråbt til et litterært mirakel. Édouard Louis, der debuterer med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule, hvilket også er forfatterens rigtige navn.
Landsbyliv
Bogen handler om den feminine Eddy, der vokser op i en lille nordfransk landsby, hvor de traditionelle kønsroller opretholdes med hård hånd af både mænd og kvinder, voksne og børn.
Mobbeoffer
Eddys familie hører til blandt de fattigste, men det er de løse håndled, den lyse stemme og den feminine gang, der er årsagen til det mobberi, han udsættes for gennem sin skoletid, fra han er ganske lille.
Sensationelt klare beskrivelser
Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra.
Vejen ud
Det lykkes nemlig Eddy at slippe væk fra den lille landsby og komme på universitetet i en større by, hvilket bliver hans billet ud af livet i en samfundsklasse, hvor rådne tænder pga. manglende tandbørstning er en almindelighed, og hvor måltiderne består af pommes frites, pasta og hakkebøffer fra frost.
Ualmindeligt ærlig debut
Der er ikke sparet på detaljer om fortællerens afsky over for sin egen familie og om tidlige seksuelle lege med jævnaldrende drenge.
Édouard Louis’ personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.
[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]
13. marts 2015 at 0:00
Hej Christine.
Først, tak for en fin anmeldelse.
Jeg er selv netop blevet færdig med bogen. Ganske fin!
Jeg har dog et spørgsmål til bogen, som jeg håber du kan svare mig på. Det drejer sig om bogens allersidste afsnit, startende med: “Vi står ude på gangen foran døren indtil 117…”
Jeg forstår det ganske enkelt ikke? Springer han tilbage i tiden? Har vi hørt om lærerinden tidligere?
Håber du kan gøre mig klogere 🙂
Mvh. Casper