Javier Marías: Forelskelser, oversat af Iben Hasselbalch, roman, 368 sider, Gyldendal.

Kærlighedens blinde vinkler

”…hvad der sker i romaner, er ligegyldigt eller bliver glemt, når man er færdig med dem. Det interessante er de muligheder og tanker, som de fremkalder i én og illustrerer med deres opdigtede problemstillinger, det står tilbage med større tydelighed end virkelige hændelser, man tænker mere over dem.”

Sådan siger en af hovedpersonerne i den spanske forfatter Javier Marías’ nye roman, Forelskelser, og giver her nøglen til en af bogens pointer; at historier sætter aftryk i os, selv de opdigtede, selv dem vi selv digter, og som senere viser sig at være forkerte.

Sandheden der forskydes

Det er netop sådan, at Forelskelser er bygget op: Af en række begivenheder, der holdes op, drejes rundt og analyseres fra alle potentielle vinkler, så billedet bliver til et prisme, mangefacetteret, og sandheden forskydes.

Handlingen involverer en håndfuld forelskelser i bred forstand: Den kvindelige fortællers betagelse af et forelsket udseende par, parrets lykkelige og vedvarende forelskelse, mandens bedste vens forelskelse i sin vens hustru, den kvindelige fortællers forelskelse i den samme mands bedste ven, og hustruens senere forelskelse i sin mands bedste ven.

Mordgåde

I kontrast til de omstændelige analyser benytter Marías sig også i nogen grad af krimiens virkemidler, så et mord og et overraskende aspekt af motivet bag forbrydelsen driver historien frem.

Filosofisk undersøgelse af forelskelsens natur

Marías, der betegnes som en af Spaniens største forfattere og kandidat til Nobelprisen i litteratur, mangler stadig at få sit gennembrud herhjemme, men med denne nuancerede og velfortalte filosofiske undersøgelse af forelskelsens natur ligger det forhåbentlig lige for.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]