Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Tag: Erotik

Christel Wiinblad: De elskende – Et sammenstød

Christel Wiinblad: De elskende – Et sammenstød, 200 sider, Gyldendal

Poetisk vildfarelse

Christel Wiinblad - De Elskende“Kærligheden, det var nærmest helt ufatteligt, det var nærmest endelig helt uvirkeligt, det var smukkere end alt, og det tændte hende helt vildt”.

Som i Christel Wiinblads tidligere værker mimer sproget i De elskende sin hovedperson og laver i sig selv en nøjagtig karakteristik:

Ensporet, banal, romantisk, søgende, intens, forvirret, svimmel, retningsløs og selvdestruktiv. En skrøbelig person ude af balance.

Flettede ord

Hendes sætninger gentager i et fransk fletværk, hele tiden med små forskydninger, de samme semioverflødige ord: helt, allerede, nærmest, endelig, alt, virkelig, pludselig, vildt, aldrig, igen.

Og skaber en unik mundtlig stil, der bygger sine egne sproglige præmisser op.

Litterær tendens

Det projekt har ligheder med Niels Franks “Nellies bog” og Christina Hagens “Boyfrind”, mens kærlighedsdramaets sadistiske og ydmygende karakter minder om Josefine Klougarts “Hallerne”.

Romantrilogi om misbrug

Wiinblads nye roman er den tredje i en serie, der sætter kærlighedens deformiteter under lup og følger en ung kvinde, der som barn blev misbrugt af sin far (Prolog) og senere som voksen i et parforhold hverken får plads til at bearbejde det traume eller udtrykke sin sorg over lillesøsterens selvmord (Ingen åbner).

Stillestående

Vi følger samme kvinde i mødet med endnu en mand og en øjeblikkelig, lidenskabelig og destruktiv forelskelse. Men fortællingen farer vild og løber i ring, præcis som hovedpersonen gør det. Det samme sker igen og igen med kun små variationer og en langsom udvikling i det voldelige kærlighedsforhold.

Er det meningen? Ja, formentlig. Er det godt? Eller bliver gentagelserne kedelige? Begge dele, faktisk.

Sprog vs. plot

Det ER godt udtænkt og godt udført med en sproglig mestring, der næsten ikke kender sin lige i dansk litteratur, men samtidig bliver anden halvdel af bogens midte for lang og ensformig til at holde læserens opmærksomhed på et i forvejen sprogligt avanceret plan, hvor ordene former uvante sætninger.

De elskende er poesi i særklasse, men lidt mere udvikling i plottet eller lidt færre ord havde styrket fortællingen.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Andrea Molesini: Villa Spada

Andrea Molesini: Villa Spada, på dansk ved Marie Andersen, 272 sider, Gyldendal

andrea_molesini - villa_spadaItaliensk familiedrama under 1. Verdenskrig

Den store krig. Belejring og plyndringer, voldtægter og sult. Henrettelser, lokal modstandsbevægelse og spionage.

Men også den unge fortæller Paolos forelskelse i den lidt ældre Giulia og hans seksuelle modning.

Baseret på forfatteres egen familiehistorie

Der er masser af drama i Andrea Molesinis debutroman Villa Spada, der allerede har gået sin sejrsgang i både hjemlandet Italien og store dele af Europa med en række priser. Molesini, som også er oversætter, digter, børnebogsforfatter og underviser i litteraturvidenskab, har ladet sig inspireret til romanen af en notesbog skrevet af hans grandtante Maria Spada.

Familiehistorien med sine større og mindre dramaer danner baggrundstæppe for de langt mere voldsomme begivenheder, som landsbyen Refrontolo udsættes for gennem de sidste år af Første Verdenskrig.

Stærke kvinder

Historien om adelsfamilien Spada og deres belejrede gods, mens krigen raserer omgivelserne, er dog fiktion baseret på fakta, og de subtile karakterskildringer af Spada-familiens stærke damer – den kloge bedstemor Nancy og den ensomme men handlekraftige tante Maria – leder næsten tankerne hen på Isabel Allendes Åndernes Hus.

Overfladisk hovedperson

Men på trods af disse gennemførte personer forbliver 17-årige Paolo en glat karakter, der er svær at indleve sig i. Man undrer sig flere gange over markante begivenheder, han kommer ud for, uden at de får den store betydning for hans udvikling.

Villa Spada er interessant læsning med dramatisk handling og historisk relevans, men mangler den sidste dybde i opbygningen af de primære personer, for at man lader sig rive helt med.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Kristina Stoltz: På ryggen af en tyr

Kristina Stoltz - På ryggen af en tyrKristina Stoltz: På ryggen af en tyr – en tragedie, 176 sider, Rosinante.

Det ødsle forfald

Sommer. Strand. Olieudslip. Døde dyr. Et hus fuld af kunstværker og sand på gulvet. En forladt dreng. En ung pige på sommerferie. En mors nye elsker. En anden mors fødselsdepression. En tredje mors snarlige død.

Reminiscenser fra Marguerite Duras

I Kristina Stoltz’ nye roman ”På ryggen af en tyr” er vi tilbage i et drømme-, eller mareridtsagtigt, scenarie med reminiscenser fra Marguerite Duras’ œuvre og tråde tilbage til Stoltz’ egne tidligere udgivelser, især romanen ”Historien”.

Teenagepigens møde med den lidt yngre dreng med de grå øjne er gennemgående, mens forholdet mellem tre forskellige mødre og deres børn undersøges og lægges frem for læseren.

–> Læs også anmeldelse af Marguerite Duras’ Dæmning mod Stillehavet, som netop er udkommet første gang på dansk

Kakofonisk

Romanen er flersporet og flerstemmig og samler sig kun nødigt til et hele. Alligevel forbinder stemningen de forskellige spor og lægger sig som et ensartet filter over personernes krydsende baner.

Der er noget nøgternt over Stoltz’ prosa, som det lysstofrør en tjener tænder over den unge piges nøgne krop på hans seng.

Erotisk

Erotikken er allestedsnærværende, men i en syg variant, der spejler det overgreb på naturen, som et olieudslip fra en supertanker udgør.

Hver enkelt af fortællingerne rummer en personlig tragedie og en brist i forholdet mellem nære familiemedlemmer.

Tragisk

Og det er i disse ulykkelige relationer mellem børn og deres forældre, at bogen virkelig åbner sig mod sin læser. Heri ligger det sørgmodige, det tragiske, den enkeltes undergang og skønheden i forfaldets ødselhed.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

© 2023 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders NorenUp ↑