Litteraturterapi.dk

af Christine Fur

Tag: Moderskab

Suzanne Brøgger: SZ

21. november 2014 / / 0 Comments

 – Et livs billeder 1944-2014

Suzanne Brøgger, SZ – Et livs billeder 1944-2014, 192 sider, Gyldendal.

Et liv levet

sz_livs_billeder_1944-2014-suzanne_brogger
Kun halvanden måned efter, at den store – og første – biografi om Suzanne Brøgger, Krukke, udkom, kommer nu Brøggers eget supplement i anledningen af hendes 70-års fødselsdag 18. november; på bestilling fra Gyldendal.

Ny billedkultur

Med Brøggers egne ord et forsøg på at overføre sit skriftlige arbejde til en ny billedkultur, der er ved at afløse skriftkulturen i den form, vi kender den.

Ægteskab og datter

Hvor Louise Zeuthen, som Brøgger selv udvalgte til at skrive sin biografi, kun fik lov at skrive om de første 40 år af Brøggers liv og dermed ikke ægteskab og datter, bidrager Brøgger her selv med den del af historien.

Læs også anmeldelsen af Louise Zeuthens Krukke (2014) her

Farverig og intellektuel

Resultatet er et slags blik på verden og sig selv gennem 70 år. En kompleks og farverig historie pakket med intellektuelle referencer, præcis som vi kender hende.

I Krukke har Zeuthen stået for det store tolknings- og forklaringsarbejde, men SZ – Et livs billeder er som resten af forfatterskabet sammensat, indforstået og indimellem på kanten af det utilnærmelige.

Roland Barthes og strukturalismen

Titlen SZ er hentet fra Roland Barthes essay S/Z, hvor han foretager en metodisk strukturalistisk analyse af Balzac-novellen Sarrasine, ligesom Brøgger med tekstfragmenter og billeder laver fortolkende nedslag i sit fascinerende boheme-liv.

Hvor Krukkes centrale fokus lå på forholdet til elskeren Philippe Baude, indgår det slet ikke i SZ, der derimod har større fokus på det modne, det private og det intellektuelle og mindre på det seksuelle.

Spektakulær scrapbog

Læs den som en interessant scrapbog over et spektakulært liv og et fint supplement til Krukke, der letter lidt på sløret i forhold til de spørgsmål, som biografien efterlod.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Kristina Stoltz: På ryggen af en tyr

12. september 2014 / / 0 Comments
Kristina Stoltz - På ryggen af en tyrKristina Stoltz: På ryggen af en tyr – en tragedie, 176 sider, Rosinante.

Det ødsle forfald

Sommer. Strand. Olieudslip. Døde dyr. Et hus fuld af kunstværker og sand på gulvet. En forladt dreng. En ung pige på sommerferie. En mors nye elsker. En anden mors fødselsdepression. En tredje mors snarlige død.

Reminiscenser fra Marguerite Duras

I Kristina Stoltz’ nye roman ”På ryggen af en tyr” er vi tilbage i et drømme-, eller mareridtsagtigt, scenarie med reminiscenser fra Marguerite Duras’ œuvre og tråde tilbage til Stoltz’ egne tidligere udgivelser, især romanen ”Historien”.

Teenagepigens møde med den lidt yngre dreng med de grå øjne er gennemgående, mens forholdet mellem tre forskellige mødre og deres børn undersøges og lægges frem for læseren.

–> Læs også anmeldelse af Marguerite Duras’ Dæmning mod Stillehavet, som netop er udkommet første gang på dansk

Kakofonisk

Romanen er flersporet og flerstemmig og samler sig kun nødigt til et hele. Alligevel forbinder stemningen de forskellige spor og lægger sig som et ensartet filter over personernes krydsende baner.

Der er noget nøgternt over Stoltz’ prosa, som det lysstofrør en tjener tænder over den unge piges nøgne krop på hans seng.

Erotisk

Erotikken er allestedsnærværende, men i en syg variant, der spejler det overgreb på naturen, som et olieudslip fra en supertanker udgør.

Hver enkelt af fortællingerne rummer en personlig tragedie og en brist i forholdet mellem nære familiemedlemmer.

Tragisk

Og det er i disse ulykkelige relationer mellem børn og deres forældre, at bogen virkelig åbner sig mod sin læser. Heri ligger det sørgmodige, det tragiske, den enkeltes undergang og skønheden i forfaldets ødselhed.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Kathrine Assels: Violas barn

25. januar 2011 / / 0 Comments
Kathrine Assels: Violas barn, roman, 150 sider, Lindhardt og Ringhof

Kathrine Assels - violas barnAt elske et barn

Det er enhver nybagt mors værste mareridt, at der skulle være noget galt med den baby, man har båret i ni måneder, født i smerte og elsket hæmningsløst siden dens allerførste eksistens.

Det barn, som fra fødslen har sin plads i familien, og som forældrenes forventninger og drømme hviler på fra første hjerteslag inde i maven.

Men det er det mareridt, som ligger og lurer i Violas virkelighed og truer med at vælte den.

Mistanke om Downs

Knap ude af mors mave falder den lille dreng i unåde for lægernes og Violas eget blik, og mistanken lyder på Downs Syndrom.

Kathrine Assels skriver med stor indlevelse og fine iagttagelser den nybagte mors komplekse følelseskaos og vekslen mellem afsky og ømhed for sit barn frem i et virvar af minder, drømme, bange anelser og selvbebrejdelser.

I et Limbo

I den uendeligt lange ventetid på fem dage inden svaret på prøverne kommer, tager den lille nye familie i sommerhus i Jylland og forsøger at få tankerne væk fra domsafsigelsen, der venter dem.

Men til trods for at forældrene ikke taler om, hvad der venter dem, ligger det usagte som en kold og fugtig dyne over dem begge og truer med at kvæle den sidste sammenhørighed ud af deres forhold.

Ubehagelig men fin roman

Violas barn er en utrolig fin og ubehagelig lille roman om måske at miste sit allermest dyrebare.

Og samtidig om den langsomme erkendelse af, at uanset dom eller frifindelse er og bliver drengen præcis det barn, som Viola har båret og elsket.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Adda Djørup: Den mindste modstand

26. september 2009 / / 0 Comments
Adda Djørup: Den mindste modstand, 120 sider, Samlerens Forlag

Adda Djørup - Den mindste modstandSproglige delikatesser

To år er der gået, siden Adda Djørup i 2007 prosadebuterede med en novellesamling, der imponerede ved sit enorme sproglige overskud og ikke mindst en utrolig særegenhed.

Inden da var udkommet den ligeledes roste digtsamling Monsieurs monologer, og nu kommer så endelig romanen, som flere anmeldere har råbt på.

 Tænkningens minimalhedonisme

Den mindste modstand er igen et sprogligt let arkaisk overflødighedshorn: Hvornår har man f.eks. sidst set en samtidig forfatter slippe af sted med en sætning som “bare en linje, der randt mig ihu” eller begreber som “tænkningens minimalhedonisme”.

Sidstnævnte er også temaet for romanen.

Den mindste modstand

Emma – kvinde i trediverne og romanens omdrejningspunkt – gør sit for at indrette sig, så hendes tanker kan flyde. Med mindst mulig modstand. Og i begyndelsen af bogen virker tanken også besnærende på læseren og Emmas liv tillokkende.

Det bliver imidlertid klart med fortællingens fremdrift, at en sådan levevis har konsekvenser både for Emmas omgivelser og forhende selv, og hun undgår ikke at såre den, hun elsker.

Højtidelig og usnobbet på samme tid

Den mindste modstand er en lille, men intens roman, der giver læseren selv noget at tænke over og får tankerne til at flyde. Djørup skriver fantastisk højtideligt og dog usnobbet. Højtideligheden kommer naturligt til hende og dermed også til læseren.

Det er en fornøjelse af se så ny en forfatter udvise så stor og imponerende selvsikkerhed. I opbygningen af plottet såvel som i sin bemærkelsesværdige omgang med sproget. Man kan kun glæde sig til mere fra Djørups pen.

[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]

Meta

Social

@ChristineFur

© 2023 Litteraturterapi.dk

Theme by Anders Noren — Up ↑