Sigurd Hartkorn Plaetner: Noget om Vitus, 200 sider, Gyldendal
En kærlighedshistorie
Der er noget underspillet over 26-årige Sigurd Hartkorn Plaetners debutroman Noget om Vitus.
Bagsideteksten, der indledes: ”Vitus spiser for mange frysepizzaer og ryger for mange smøger”. Sproget, der er kækt og cool og altid har en smart metafor oppe i ærmet. Omslaget, der viser det inderste af et hjerte og peger i retning af en romantisk komedie.
Titlen, der ikke afslører, at det i virkeligheden er ALT om Vitus, som vi får så gribende serveret i bogen. Alt det essentielle i hvert fald, som et ungt menneske på 22 kan handle om.
Ikke komedie
Noget om Vitus er nemlig ikke komedie, selvom sproget indimellem lægger en hip distance til sig selv. Det er en ægte rørende fortælling med indtil flere ulykkelige – men ikke banale – kærlighedshistorier.
Gravid kæreste
Handlingen udspiller sig over et års tid og skydes i gang, da Vitus’ kæreste fortæller ham, at hun er gravid og vil beholde barnet. Et barn, som Vitus ikke ønsker.
Ny forelskelse
Kort efter møder han den fantastiske Emma, som han straks forelsker sig i. Det bliver starten på noget fint og stort, der desværre ikke ender så lykkeligt, som man tager sig selv i at håbe.
Til gengæld sætter mødet med Emma gang i Vitus’ bearbejdelse af sin mors selvmord og ændrer ham på flere måder for altid.
Klumme- og novelleskribent
Sigurd Hartkorn Plaetner skriver både klummer i Politiken og noveller til dameblade, og Noget om Vitus er en effektiv blanding af det smarte velskrevne og det dybt rørende i et smukt drejet plot.
[Anmeldelsen er tidligere bragt i Fyens Stiftstidende]
Intens nedtursroman leger med fiktionens grænser
Han er i Frankrig blevet udråbt til et litterært mirakel. Édouard Louis, der debuterer med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule, hvilket også er forfatterens rigtige navn.
Tilværelsens ubærlige tyngde
“Kærligheden, det var nærmest helt ufatteligt, det var nærmest endelig helt uvirkeligt, det var smukkere end alt, og det tændte hende helt vildt”.
”…hvad der sker i romaner, er ligegyldigt eller bliver glemt, når man er færdig med dem. Det interessante er de muligheder og tanker, som de fremkalder i én og illustrerer med deres opdigtede problemstillinger, det står tilbage med større tydelighed end virkelige hændelser, man tænker mere over dem.” 
